Expired: Absalons keramikværksted søger en underviser

04.06.21 | Opslagstavle
Du skal være vært og underviser på vores keramikhold, hvor vi arbejder med basale teknikker, så alle kan være med. Du skal også hjælpe med praktiske opgaver på værkstedet som at glasere, ælte ler, fylde og tømme ovnene.
Vi leder efter en med keramikerfaring. Du behøver ikke at have undervist før. Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe gode oplevelser med workshops, hvor deltagerne kan være kreative og fordybe sig sammen med andre.
Stillingen er på ca. 20-26 timer om ugen. Arbejdstiderne kan variere fra uge til uge. På hverdage som regel i tidsrummet 14-21 og i weekenden mellem kl. 10-20. Vi ønsker os en kollega, der er fleksibel og som har mulighed for at træde til, hvis der er sygdom.
Du kan læse mere om Folkehuset Absalon og vores vision på www.absaloncph.dk.
Er du interesseret, så skriv til os på job@absaloncph.dk hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig ☀
Mere info på Absalons facebookside.