AHC åbner sine værkstedsfaciliteter på Thoravej 29 gennem initiativet AHC_WORKS
AHC_WORKS er et brugerbaseret deleværksted for professionelle billedkunstnere. Det tilbyder plads til at udvikle og producere værker, afprøve og finpudse idéer samt møde andre billedkunstnere. Med initiativet ønsker vi at skabe bedre arbejdsvilkår for byens kunstnere.
AHC_WORKS giver adgang til fem værksteder på Thoravej 29, 2400 Københvan NV, hvor brugere kan eksperimentere og skabe med støbning, metal- og træforarbejdning samt digitale produktionsformer som CNC-fræsning, 3D-print og laserskæring.
Alle værksteder er åbne dagligt fra kl. 7 til 23.
Vil du være en del af AHC_WORKS?
Kom og se vores faciliteter og fællesskab om mandagen mellem kl. 10 og 11.30 og om fredagen mellem kl. 13 og 14.30 i hele februar.
Et AHC_Works medlemskab koster 1.000 kr. og gælder i 6 måneder. Dertil kommer et opstartsgebyr på 800 kr. som dækker nøglekort og introduktionskursus til værksteder og maskiner. Specialmaskiner og detaljer aftales med Rasmus Nielsen fra AHC.
Se mere om adgang og faciliteter her.
Spørgsmål?
Kontakt venligst værkstedsleder Rasmus Nielsen på rn@arthubcopenhagen.dk.
Vilkår for bookinger og forbrugsafregning kan ændres. Brugere informeres forud for eventuelle ændringer.
Foto: Emil Basse. Open Studios 2025. 28. november 2025, AHC, Thoravej 29, 2400 Copenhagen NV.