Smykkekunstner Inger Margrethe Larsen laver medaljer til hverdagens helte. ”Mange kunne have brug for opmærksomhed og anerkendelse for de kampe, de kæmper,” siger hun.
Af Steen Bruun Jensen, Fagbladet Billedkunstneren #1 2025
Inger Margrethe Larsen har i mere end 20 år arbejdet med et projekt, der hylder hverdagens helte gennem håndlavede medaljer. Projektet startede som en serie udstillede værker, men udviklede sig, da hun begyndte at inddrage menneskers personlige historier i processen. I dag er medaljerne ikke blot værker, men en måde at skabe dialog og synliggøre de små, men betydningsfulde handlinger, der gør en forskel i hverdagen.
Gertie, 102 år. Pensioneret syerske, USA. Hvorfor fortjener du en medalje? I mange år har jeg strikket og leveret håndlavede vanter til velgørenhed. Jeg holder mig også sund ved at gå ture hver dag.
“Jeg udviklede en række ’Medaljer’, der var en humoristisk smykkeserie, som henvendte sig til hverdagens helte og heltinder. I begyndelsen blev medaljerne udelukkende udstillet som kunstværker, og eventuelle købere kunne selv vælge, hvem de ville give en medalje til. Men så tænkte jeg, at det skulle være mere end et værk, så jeg begyndte at spørge folk, hvorfor de gjorde sig fortjent til en medalje,” fortæller Inger Margrethe Larsen, der fotograferede dem med deres valgte medalje og skrev deres historier ned.
Fra værk til samtale
Ved at tage medaljerne med ud i verden og lade dem cirkulere blandt mennesker på gaden opstod en ny dynamik. Deltagerne får ikke foræret medaljerne, men deres bidrag til projektet har værdi i sig selv, siger de, og det er en god måde at starte samtaler på:
”Medaljerne bliver en form for talerør, og et kunstnerisk værktøj til at få folk til at reflektere over deres egne bedrifter,” siger Inger Margrethe Larsen.
Projektet begyndte i Danmark, men hun udvidede det hurtigt til andre lande for at undersøge, hvordan mennesker fra forskellige kulturer opfattede begrebet heltemod. Først og fremmest til Indien som hun fik interesse for, da hun i sin studietid blandt andet boede i Bradford i England, hvor mange indere flyttede til for at arbejde i den tidligere store tekstilindustri. Og derefter til USA, hvor støtte fra Statens Kunstfond gjorde det muligt at samle flere historier i New York, Chicago og byen Holland i Michigan.
På tværs af landene har Inger Margrethe Larsen efterhånden samlet historier om mere end 100 ubesungne helte, imens et snapshot af personen blev taget med en af hendes designede medaljer. Hun har bevidst opsøgt mennesker fra forskellige samfundslag – gadesælgere, borgmestre, pædagoger, teknikere, professorer, frisører, pensionister, læger, arbejdsløse, landmænd, præster, lærere og mange andre – fordi hun har ønsket at vise, at vi ikke er så forskellige, som vi måske tror.
“Jeg har lagt vægt på, at de ikke skulle fremhæve sig selv for at have været for eksempel læge i 25 år, men på noget andet, som de var personligt stolte over.”
Ramanan, 58 år. Landmand, Indien Hvorfor fortjener du en medalje? Jeg er en af de få landmænd i mit område, der fortsætter med at drive landbrug, selvom jeg kunne have solgt min jord til ejendomshandlere for en god pris. Jeg har en dyb passion for at bevare mine marker og være en stolt landmand.
“Jeg opsøgte meget blandede miljøer. Det kunne være religiøse samfund eller andre grupper af mennesker – det handlede også om, hvor mine kontakter førte mig hen, for det kunne være ret tidskrævende at finde nye miljøer.”
“Jeg ville høre, hvad damen, der sælger fisk på gaden i Indien, eller landmanden – dansk eller udenlandsk – ville sige. Jeg kunne godt lide at sætte nationaliteter side om side, så folk kunne genkende sig selv. Det skulle ikke handle om, hvor de kom fra, men om noget universelt, noget inspirerende.”
Socialt engagement
I 2022 blev hendes projekt nomineret til en Danish Design Award, og selvom hun ikke vandt prisen bekræftede det hende i, at hendes arbejde blev set og værdsat. Hun tror på, at kunst kan bidrage til social forandring.
“Den største trussel er vores uvidenhed om andre kulturer og samfundslag. Jeg vil gerne vise, at vi ikke er så forskellige. Hvis jeg kan bringe mennesker tættere sammen gennem mine projekter, så gør jeg gerne det.”
Hun ser ikke sig selv som aktivist, men er sig meget bevidst, at hendes kunst rummer et socialt engagement.
“For mig har det været en personlig tilfredsstillelse at inddrage folk i noget fælles. Det er meget berigende for mig selv.”
Hun beskriver også forskellen på sine tidligere og nuværende arbejdsprocesser som stor:
“Det kan være en ensom proces at sidde og udvikle modeller og lave medaljer, men dette projekt er meget udadvendt og kræver meget. Processen er vigtig – både for den person, jeg interviewer, og for mig selv. Når jeg samler det hele, ser jeg mangfoldigheden.”
Medaljeworkshop for børn.
Projektet har også inkluderet medaljeworkshops i forbindelse med udstillingerne af medaljer til hverdagens helte, hvor børn skaber deres egne medaljer og reflekterer over, hvad de selv har præsteret. Og hun har arbejdet med andre projekter, hvor hun opfordrer børn til at udtrykke sig. I blandt andet Huskunstnerprojektet ‘Hvad er dit mantra?’ bad hun børn skrive deres mantra i forbindelse med fremstillingen af en perle.
“De skrev for eksempel ‘Jeg er stærk som en løve’ eller ‘Jeg er god til fodbold’. De fremhæver sig selv på en god måde.”
Når det kommer til selve medaljerne, arbejder Larsen med klassiske former som kroner, kors og stjerner, men forenkler dem markant.
“Det er lidt provokerende, og folk har spurgt, om det er meningen, at man skal tegne på dem. Nej, det er for at anonymisere dem.”
Nogle medaljer er designet til vægudsmykning, mens andre kan bæres. Hun har arbejdet med forskellige materialer, blandt andet metal, træ, akryl, tekstil og brugt teknikken vakuumformning til at skabe medaljerne, og skaber ofte serier med specifikke temaer som ‘Hus og hjem’, ‘Glæde’ og ‘Humor’.
Kunst som identitet og passion
Mange af Inger Margrethe Larsens medaljer er uddelt til mennesker, hvis liv har været præget af store udfordringer, og skulle hun give en medalje her og nu, ville den også gå til et menneske, der har kæmpet med livet, nemlig Robert der blev bisat dagen før, interviewet fandt sted, som blev 76 år og de seneste 20 år led af Parkinsons.
Tine, 56 år. Frisør, Danmark. Hvorfor fortjener du en medalje? Jeg holdt et surprise-party for en ven, der fyldte 40 år, fordi han var hjælpsom overfor andre og altid glemte sig selv.
”Mange kunne have brug for opmærksomhed og anerkendelse for de kampe, de kæmper, men stadig bevarer livsviljen. Det er sådan nogle, der ville få min medalje, de andre skal nok klare sig. Vi kæmper alle vores kampe. Vi skjuler dem måske, men de kan være til inspiration for andre. Og et klap på skulderen gør underværker,” siger hun.
Uden sammenligning i øvrigt oplever Inger Margrethe Larsen også kunstnerlivet som udfordrende:
”Jeg kan mærke, at der er en anden stolthed i at sige, at man er kunstner, når man for eksempel er i Indien og USA. Herhjemme bliver man som regel spurgt, om man kan leve af det. Men jeg bliver nødt til at tænke, at det ikke er økonomien, der skal afgøre, hvad jeg laver. Jeg skal nok lave mine projekter uanset om jeg får legat eller ej, jeg skal nok finde en måde at overleve på. For det giver gnist og passion til mit liv. Det bliver også meget en identitet, jeg identificerer mig med det, jeg gør, jeg kan ikke lade være,” siger hun.
Inger Margrethe Larsen har en drøm om at samle sine hverdagshelte i en bog.
“En bog holder længere end en udstilling, og den ville kunne samle alle historierne på en måde, der giver dem liv over tid.”
Men indtil da vil hun fortsætte sit arbejde, rejse ud, samle fortællinger og give folk muligheden for at modtage en medalje – ikke for at have gjort noget ekstraordinært, men for at have været sig selv og stået ved deres værdier.
Fotos: Inger Margrethe Larsen
Inger Margrethe Larsen er smykkekunstner uddannet med en MA fra Royal College of Art i London. Arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, kunsthåndværk og design.