Masterclass af billedkunstner Pernille Emilia Kjær Rhizomatiske formationer: Introduktion til mycelium som materiale og kunstnerisk metode
I denne masterclass vil billedkunstner Pernille Emilia Kjær give en introduktion til at arbejde med mycelium, både som biomateriale og samarbejdspartner i den kunstneriske produktion. Vi vil gennemgå de mest basale, low-tech fremgangsmåder for dyrkning af svampe; herunder alt fra simple afstøbningsteknikker, til mini drivhuse, myceliums “malerier” på agarplader m.m. Der vil samtidig være plads til at eksperimentere og udvikle nye metoder i fællesskab.
Mycelium er ikke blot et fysisk materiale, men en måde at tænke på, i forlængelse af en anden levende organisme. Det er en proces der kalder på at følge vækstens langsommelighed og zoome ind på de rhizomatiske netværk vi indgår i.
Svampe findes overalt omkring os, men for det meste ænser vi knapt deres tilstedeværelse. Som gærsvampen der breder sig over vores hud, eller de underjordiske netværk af mycelium der forbinder skovens træer, i en gensidig udveksling af næringsstoffer og signaler. De trives i symbiosen, disse ældgamle organismer og med sig bærer de også et bæredygtigt fremtidspotentiale.
Pernille Emilia Kjær på Instagram: @pernille.emilia.kjaer
Masterclassen er arrangeret af AVAL – platform for bæredygtige kunstneriske aktiviteter i Hospitalshaven på Frederiksberg
Instagram: @aval_hospitalshaven
AVAL’s hjemmeside
Bliv medlem i foreningen AVAL på vores hjemmeside
AVAL er støttet af:
Det Bæredygtige Forsamlingshus
Billedkunstnernes Forbund
Frederiksbergfonden
Frederiksberg Kommune
Schioldanns Fond
Kursusinformation:
Sted: Ved Det Bæredygtige Forsamlingshus, Bygning 46, Vej 10, nr. 18, Hospitalshaven, Frederiksberg
Google map: Vej 10 18, Frederiksberg
Dato og tid: 4 dec. 2025, kl. 17:00 – 19:00
Tilmelding: Billetto
Pris: 150 kr.