På besøg i kunstnerens værksted
Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes? Besøg billedkunstner Christian Bang Jensen.
Kunstnerens værksted – Christian Bang Jensen, Fagbladet Billedkunstneren #3 2024
Min kunstneriske praksis bevæger sig i høj grad omkring mit værksted, som et slags tyngdepunkt eller centrum, hvor jeg har prøvet at skabe et sted, hvor jeg kan fordybe mig i forskellige skabelsesprocesser.
Mit værksted er en del af Prag 61, et atelierfællesskab på Amager, hvor der arbejder mange andre professionelle billedkunstnere. Jeg har haft mit værksted i cirka seks år, hvor jeg i løbet af årene har opbygget en hule omkring mig med mine værker, værktøj og materialer. En slags hule, hvor lag på lag af meninger og indflydelser over tid aflejrer sig i værker som stalagmitter i en metafysisk grotte.
Værkets skabelsesproces, og hvordan denne giver mulighed for forskellige former for viden og erfaring, er central i min praksis. Konkret har jeg i mit værksted arbejdet med mange forskellige materialer og processer, som kræver forskelligt værktøj. Det har betydet, at jeg har indrettet flere stationer i mit lille værksted. Et sted, hvor jeg kan modellere i ler. Et sted, hvor jeg kan sidde med min computer og skrive, samt bruge bordpladsen til collager, akvareller, skitser og lidt voksarbejde også. Et sted, hvor jeg kan ciselere i bronze og arbejde i metal, skære gevind til fæstning af skulpturer og slibe og polere. Hvis jeg skal lave noget, som er lidt større i træ eller metal, må jeg gå ud i atelierfællesskabets gård eller op på loftet, hvor der også er noget plads.
For nylig havde jeg muligheden for at lave en større udsmykningsopgave i keramik på Statens Værksteder til en skole i Odense, og skala-ændringen var en påskønnet udfordring, men pegede også på nogle af de benspænd, et mindre atelier i København giver. Som en del af min leje på mit værksted er der også opbevaringsplads, som dog er ret tætpakket, hvilket også har kompromitteret mine få kvadratmeter.
At arbejde med forskellige materialiteter og metoder var i lang tid noget, som jeg følte problematisk – nok på grund af nogle selvforestillede ydre krav om kohærens og professionalisme, men jeg har lært at værdsætte de synergier, som opstår imellem de forskellige processer og i en vis grad affundet mig med, at nogle ting opstår i forskellige hastigheder og uden umiddelbart tydelige resultater. At lade rationelle tænkemåder og værkstedslogik blive forstyrret af rodet og associative processer åbner for mig portaler til andre erfaringer. Alt i alt er mit værksted det sted, hvor jeg føler mig mest hjemme, og hvorfra jeg kan prøve at dele nogle af mine tanker og univers.
Seneste nyheder
Fondene bør investere direkte i den frie kunst i 2026
Kommunekonference med fokus på natur, trivsel og fællesskab
Fremtidens kunst er lavet af sukker, guldkorn og østershatte
Nyt medlem – Ingunn Fjola Ingthorsdottir
På besøg i kunstnerens værksted
