Ved hvert års Kulturmøde på Mors tager Folketingets Kulturudvalg imod deputationer med borgere samt repræsentanter for foreninger, virksomheder og interesseorganisationer.

Igen i år var Billedkunstnernes Forbund blandt de organisationer, som Kulturudvalget havde ønsket at tale med. BKF var repræsenteret ved forperson Marie Thams og næstforperson Søren Thilo Funder, der havde valgt at benytte foretrædet til at tale om kunstnerøkonomi – først og fremmest med fokus på den i juni offentliggjorte undersøgelse af kunstneres usynlige arbejde i forbindelse med udstillinger.

Kunstneres usynlige arbejde ved udstillinger

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at billedkunstneres arbejde ved udstillinger rummer langt mere end selve værkproduktionen, nemlig en række ofte usynlige opgaver relateret til forberedelse, koordinering og efterarbejde, herunder kommunikation, logistik og dokumentation. Disse opgaver kræver betydelig tid og energi og er sjældent tydelige for omverdenen. Det gælder både for kunstnerne selv og udstillingsstederne, at det undervurderes, hvor meget tid og ressourcer der går til de praktiske og administrative aspekter af en udstilling.

I alt 16 kunstnere er interviewet til rapporten. De fremhæver blandt andet:

  • At de honorarer, kunstnerne får udbetalt, ofte er meget lave – som regel i en grad, så man ikke kan leve af dem.

  • At udstillingshonoraret ikke dækker kunstnerens tidsforbrug i forbindelse med installation af værkerne.

  • At billedkunstnere står i en prekær arbejdssituation i forhold til en etableret institution i en forhandling og dermed kan føle sig presset til at indgå en utilfredsstillende aftale.

  • At kunstneren ofte påtager sig rollen som projektleder. Det medfører et merarbejde, når kunstneren ikke kun skal overskue og styre sit eget projekt, men også være projektleder for udstillingsstedets ansatte.

  • At det ikke altid er nemt at adskille kunstnerisk praksis fra det administrative arbejde. Det kommer særligt til udtryk, når kunstnerne stiller høje krav til udstillingsstederne i forhold til værkdokumentation eller værktekster og ofte må påtage sig ekstra arbejde for at leve op til egne standarder.

Hvis kunstnerne skal sikres en rimelig og retvisende betaling, er det nødvendigt at synliggøre dette arbejde.

Som et konkret – om end mindre – initiativ, der kunne tages for at forbedre kunstnerøkonomien, pegede Marie Thams og Søren Thilo Funder på en nødvendig opdatering af den lovbestemte visningsvederlagsordning til billedkunstnere. Ordningen sikrer, at der betales et beløb for kunstneres udlån af kunstværker til udstillinger. Ordningen er senest blevet opdateret i 2013, og tarifferne trænger derfor til at blive justeret. Derudover tager visningsvederlagsordningen ikke alle billedkunstens værktyper i betragtning – for eksempel opnås der ikke vederlag for udlån af digitale og immaterielle værker, herunder fotos, kunstfilm, performance m.v.

Kulturudvalget tog BKF’s præsentation af problematikkerne til efterretning og gav indtryk af, at emnet vil blive genstand for fremtidige drøftelser i udvalget.

Foto: Per Bille

«
»