BKF kursus: AFLYST Kunstnerisk virksomhed

05.10.21 | Opslagstavle

Torsdag d. 28. oktober 2021, kl. 10.00-16.00


Dagen kommer til at byde på en gennemgang af den kunstneriske praksis, set som en kunstnerisk virksomhed. Vi gennemgår, hvordan man organiserer sin virksomhed, så det hele bliver mere overskueligt og vi ser på, hvordan man udvikler et kunstnerisk narrativ og vi taler om, hvorfor det er vigtigt. Herunder kommer vi bl.a. ind på kunstnerisk entreprenørskab, kommunikation, SoME strategier og hvordan man interagerer som kunstner med offentligheden, kunstinstitutioner og gallerier.

Du kommer til at arbejde i grupper, og forud for kurset bedes du udfylde et Artist Statement skema.

Bemærk venligst at kurset er for dimittender med afgang inden for de seneste fem år.

Underviser

Christina Wilson er bestyrelsesformand for Museet for Samtidskunst og medlem af bestyrelsen på Kunstmuseum Brandts. Hun er ejer af kunstrådgivningsfirmaet Christina Wilson Art Advisory og tidligere har hun bl.a. været programdirektør for Art Week Copenhagen og været kunstrådgiver for firmaet Aquaporin A/S.

Praktiske informationer

 

Tid:
27. oktober 2021, kl. 10-16 

Sted:
VISDA, Bryggervangen 8, 2100 København Ø

Egenbetaling:
300 kr. for BKF medlemmer (900 kr. for ikke-medlemmer)

Tilmeldingsfrist: 
Tilmelding sker via mail på kmfp@bkf.dk senest d. 20. september 2021.

Ved tilmelding skal du medsende et CV, et par linjer om dig selv og om hvad du håber at få ud af at deltage på kurset.