BKF Midt: BRONZE I MAJ

24.03.22 | Opslagstavle

1. maj, 8. maj og 15. maj 2022, alle dage 9-15.

Introduktion til bronzestøbning, hvor man gennemgår hele forløbet, fra model til den patinerede bronzeskulptur, og de forskellige metoder/muligheder man har i arbejdet med bronzeskulptur. 
Der modellers skulpturer op i flamingo, pap og voks. De enkelte emner forsynes med kanaler til luft og bronze, hvorefter de pakkes ind i gips. Formen brændes ud og er nu klar til at modtage den flydende bronze. Et magisk øjeblik, der i spænding kun overgås når skulpturen befries for sin gipskappe.
Til sidst ciseleres bronzen, og forskellige patineringer afprøves. 
På kurset støbes der 2 gange og kursister får minimum to mindre bronze ting med hjem. 

Underviser:
Underviser er Thomas Andersson og det foregår i hans atelier, der også danner ramme om Skulpturskolen. Thomas er udover selv at være kunstner en erfaren underviser.

Praktisk information

Kurset er arrangeret af BKF Midt.

Tid:
Søndage den 1. maj, 8. maj, 15. maj 2022, alle dage 9-15.

Sted:
Skulpturskolen, Mesingvej 4, 8660 Skanderborg. http://www.skulpturskolen.dk/

Egenbetaling:
For Bkf medlemmer er prisen 1.050kr. 1.400 kr. for ikke- BKF medlemmer.

Prisen er inklusiv 2 kg bronze pr person = 700kr. 

Kurset er støttet af BKF’s Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler.

Tilmeldingsfrist:
Der er plads til 10 personer. Tilmelding foretages via mail til mette_14s@hotmail.com Læs mere på BKF Midt’s hjemmeside