Billedkunstnernes Forbund (BKF) er de professionelle billedkunstneres faglige organisation. Vi taler kunstnernes og kunstens sag overfor politikere og kunstlivets beslutningstagere.
I BKF står vi sammen om at sikre og styrke dine faglige, sociale, juridiske og økonomiske vilkår igennem hele dit arbejdsliv. Og om at fremme en så bred anvendelse af billedkunstneres arbejde som muligt.
Som medlem af BKF er du med til at give billedkunsten større politisk gennemslagskraft. BKF er en medlemsstyret organisation med over 1800 medlemmer.
Som medlem af BKF får du en lang række af fordele f.eks. en kollektiv erhvervs- og ansvarsforsikring, juridisk rådgivning, kurser og adgang til BKF’s kunstnerboliger og kunstbus samt rabatter og fordelagtige aftaler. Her kan du se, hvad BKF tilbyder sine medlemmer.
Har du taget afgang fra et dansk eller udenlandsk kunstakademi inden for de seneste fem år, har BKF en række gode tilbud til dig. Du kan f.eks. få en erfaren kunstner eller formidler som mentor, udstille hos BKF og tage med på netværksmøde for dimittender.
Billedkunstnernes Forbund optager billedkunstnere og billedkunststuderende.
Se hvordan du melder dig ind her
Almindeligt medlemskab koster 595 kr. i kvartalet (198 kr. pr. måned). Kontingentet er fradragsberettiget.
Studentermedlemskab koster 50 kr. i kvartalet (17 kr. pr. måned). Kontingentet er fradragsberettiget.
Som medlem af BKF er du med til at sikre professionelle kunstnere politisk indflydelse. BKF er repræsenteret i en lang række offentlige råd og nævn, og forbundets repræsentanter mødes løbende med politikere og kunstlivets beslutningstagere, hvor vi taler kunstens og kunstnernes sag.
Ønsker du, at kunsten og kunstnerne skal have en stærk stemme i samfundet? Så er BKF din organisation!