BKF's kunstnerbolig på Fanø

Kunstnerbolig | Malerhuset i Sønderho

Forbundet disponerer over Malerhuset i Sønderho på Fanø, som medlemmerne kan benytte året rundt. Det fredede, stråtækte hus ligger midt i Sønderho.

Huset indeholder et stort atelier, stue, spisestue, køkken, bryggers, 3 soveværelser med ialt 5 sengepladser, samt toilet og brusebad. Der er internetadgang.

Bemærk at Fanø-huset i øjeblikket er slidt. Vi arbejder på at søge penge til at istandsætte huset.
Gæsteværelserne i østgavlen har meget dårligt indeklima, og vi anbefaler at man ikke overnatter der, hvis man har allergi, astma eller vejrtrækningsproblemer. 

Lejepriser:
* 2.000 kr. pr. uge, undtagen højsæson
* 2.500 kr. pr. uge i højsæson

Højsæson: april – september, samt vinter- og efterårsferie, påske og jul/nytår.

Ansøgningsfrister:
*1. marts – for perioden juli-december i det indeværende år
*1. september – for perioden januar-juni i det efterfølgende år.

Alle uger til og med juni 2023 er booket.
Evt. afbud eller ledige uger annonceres på BKF’s opslagstavle, klik her…

Ansøgningsskema skal anvendes. Findes nederst på denne side.

Bemærk:
* Mandag er skiftedag – kl. 14
* Man kan som udgangspunkt kun leje én uge i huset.
* I perioden november – marts er det muligt at søge om to sammenhængende uger, undtaget jul/nytår.
* Medlemmer der ikke har haft ophold i huset indenfor de seneste år, vil blive prioriteret.
* I skoleferierne vil medlemmer med skolesøgende børn blive prioriteret.
* Ophold i forbindelse med udstilling i lokalområdet vil blive prioriteret.
* Husdyr må ikke medbringes og der må ikke ryges i huset.
* Man er selv ansvarlig for rengøring, før man forlader huset.

NB:
Vær opmærksom på, at husleje, rejseudgifter mv. kan fratrækkes i dit skatteregnskab, hvis opholdet kun har arbejdsmæssig karakter.

Studentermedlemskab giver ikke adgang til leje af BKF’s kunstnerboliger.

Fotos: BKF, samt Suste Bonnén, Jørgen Svenstrup, og Tove Dehn.

Her kan du se BKFs folder om Fanø-huset….. 
Se Lars Svanholms fine film fra Malerhuset, klik her…

Ansøgningsskema

Fanø Ansøgningsskema
Jeg er interesseret i en hvilken som helst uge
Sæt kryds, hvis du indenfor det seneste år har fået tildelt ophold i
Har du tidligere fået tildelt ophold i Fanø-huset?
Har du tidligere forgæves ansøgt om ophold i Fanø-huset?
Har du skolesøgende børn?