Daglig leder søges til Grafisk Værksted Næstved og Grafik Galleriet

24.03.25 | Stillingsopslag

 

Har du lyst og kompetence til at bringe et af Danmarks bedste grafikværksteder ind i fremtiden?

Som daglig leder på Grafisk Værksted Næstved får du unikke og individuelle muligheder for at udvikle og inspirere vores

fantastiske værksted og galleri med dygtige kunstnere, der arbejder på et højt niveau med de grafiske teknikker.

Vi har brug for dig til at være den centrale person på værkstedet med faglig vejledning af medlemmer, vedligeholdelse af

værkstedets materiel og overblik over galleri og administration i samarbejde med bestyrelsen.

Vi har til huse i dejlige, store rum ved Holmegaard Værk ved Næstved.

Vi tilbyder:

  • En kreativ og levende arbejdsplads med mange skiftende opgaver.
  • Et godt samarbejde med kunstnere, bestyrelse og frivillige, hvor vi sammen skaber optimale rammer om produktion og udstilling af de grafiske kunstarter.

Arbejdsbeskrivelse:

  • Du er den daglige leder, der sikrer god orden i mailkorrespondance, materialer, vedligehold og har en snor iøkonomien. Arbejdsopgaverne er mangeartede, hvorfor evnen til at have overblik er godt.
  • Du har viden og glæde ved grafik og kunst, og er dén som hjælpsomt kan støtte dygtige medlemmer med at forløse deres kunstneriske intentioner.
  • Du står for at organisere kurser for medlemmerne (selv eller med gæstende grafikere).

 

Vi forventer af dig:

  • Du er god til at samarbejde, organisere og til at skabe en positiv og inkluderende atmosfære.
  • Du har en solid erfaring med grafiske teknikker og er i stand til hurtigt at lære mere.
  • Du har erfaring fra ledende/koordinerende arbejde.
  • Du evner at skabe opmærksomhed om GVN’s aktiviteter for omverdenen, herunder galleriudstillinger.
  • Du har mulighed for snarlig tiltrædelse. Du bor i en rimelig afstand fra værkstedet i Holmegaard, eller er villig til at pendle. (Bil er en nødvendighed)

Stillingen er deltid, gennemsnitligt 14 t./u., p.t. på honorar. Arbejdstid aftales individuelt, hvor de fleste timer kræver fysisk tilstedeværelse på GVN/GG, mens enkelte kan ske online.

Frist for indsendelse af ansøgning er 22. april. Vi regner med at indkalde til samtaler primo maj.

Ansøgningen med CV (som PDF) sendes til grafiskvaerkstednaestved@gmail.com

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen Grafisk Værksted Næstved.

 

Læs mere her