Fyns Grafiske Værksted-kursus: Fotogravure

21.07.25 | Kursuskalender

ved Lone V. Petersen

Fotogravure er en dybtryksteknik, hvor et fotografisk motiv overføres til en fotopolymerplade ved hjælp af UV-lys. Efter eksponering fremkaldes pladen i vand, og motivet ætses ind i pladens overflade.

På kurset gennemgår vi hele processen fra start til slut.
Fra klargøring af digitale fotos og fremstilling af positivtransparenter, til belysning, brug af rasterfilm og fremkaldelse af fotopolymerplader, hærdning samt den afsluttende trykproces på papir med dybtrykpresse.

Der skal påregnes udgifter til materialer: fotopolymerplader, transparenter og dét papir, du bruger.

Max. 6 deltagere

 

Kursusinformation:

Undervisningssted: Fyns Grafiske Værksted: Hans Jensens Stræde 18-20, 5000 Odense C

Tid: Fredag – søndag fra kl. 10-16:00

Datoer: 21. – 23. November

Tilmelding: Tilmeld dig kurset her

Pris: Pris 1.800 kr. + materialer