Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond er stiftet for at støtte det aarhusianske kunst- og kulturliv. Når fondens formål er at støtte kunst- og kulturlivet i Aarhus, betyder det ikke, at du som ansøger skal have bopæl i Aarhus, men at du skal forholde dig til og argumentere for, hvordan netop dit værk, projekt eller initiativ kan bidrage til et rigere kunst- og kulturliv i Aarhus.
Fonden har én årlig ansøgningsrunde til vores fire årlige legater på hver 250.000 kr., der pristalsreguleres årligt og i 2022 udgjorde 271.100 kr.
Bestyrelsen vurderer de indkomne ansøgninger, der er sendt via ansøgningsmodulet. Under denne vurdering kan bestyrelsen gøre brug af sagkyndige vurderinger fra ARoS, Det Jyske Musikkonservatorium eller søge anden faglig assistance, som bestyrelsen vurderer nødvendig.
Ansøgningsfrist for ansøgninger er den 2. oktober 2023 kl. 12.00.
Læs mere om fonden samt krav til din ansøgning på kirsten-gunnar-fonden.dk
Spørgsmål i forbindelse med ansøgning sendes til kirsten_gunnar_fonden@aarhus.dk
Billede: Lyskunstværk ”Constellations” af Joanie Lemercier