Hvem skal vinde BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018?
Nu er 38 steder nominerede. Men der mangler stadig mange, for kunstnerdrevne udstillingssteder er en stor og vidtforgrenet del af dansk kunstliv. Skynd dig at sende dine nomineringer til BKF senest 15. august, så vi sammen kan hylde det vigtige arbejde, der foregår på den selvorganiserede kunstscene.
I et møntvaskeri. I ankomsthallen på en S-togsstation. I en selvbygget, mobil minikunsthal, der kører ud med kunsten i skiftende landskaber og byer. I kældre, lejligheder og forladte industrilokaler, i midlertidige og mere permanente udstillingsrum. Året rundt, over hele landet sørger engagerede og stædige professionelle kunstnere for, at ny, spændende, dansk og international samtidskunst når ud til folk.
Dette store og vigtige kunstneriske arbejde hylder Billedkunstnernes Forbund med prisen Årets Kunstnerdrevne udstillingssteder 2018 – og du kan være med:
Send en eller flere nomineringer til bkf@bkf.dk inden 15. august, så vi sammen kan fejre kunstnernes egne udstillingssteder og projektrum.
De foreløbigt nominerede er:

Kunstneres egne udstillingssteder og projekter er drevet af et beundringsværdigt engagement og er ofte finansieret af kunstnernes egne midler. De spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet, og fortjener langt mere anerkendelse og synlighed. Derfor uddeler BKF for tredje år i træk prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder. Vinderstatuetten ‘Artist Run’ er skabt af billedhugger Anders Bonnesen.
CAMP – Center for Art on Migration Politics
Grafikken, Fyns Grafiske Værksted

Sondrup Kunsthal, mobilt udstillingsrum for samtidskunst.
Mogens Ottos Udstillingscontainer

M100, Odense. Milena Bonifacini: Fadebur.
Skovsnogen Deep Forrest Artspace

Projektrum D7. Rune Bosse og Anna Bak: Abyss.