Signe Boe og Aske Thiberg er de første deltagere i residency-programmet St. Residens, lanceret af det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station i samarbejde med BKF. Programmet retter sig mod unge, nyuddannede kunstnere – her fortæller de to residenter om deres foreløbige erfaringer.
Af Miriam Katz
Kunsten rammer én lige i synet, når man følger menneskestrømmen fra perronen og ned ad trapperne på Sydhavn S-togs station i København: En 12 meter lang frise lyser op i røde, grønne, blå og gule toner i stationens betonmørke forhal, som tusinder af travle pendlere hver dag passerer igennem.
Det ekspressive, insisterende værk har Maria Wæhrens malet i ægtempera og olie direkte ovenpå 15 gamle, kasserede træplader fra udstillingsstedet Sydhavn Stations plakatudstillinger gennem de sidste syv år.
Frisen indgår i gruppeudstillingen Sjæleflager, kurateret af Camilla Rasborg, et af det kunstnerdrevne udstillingssteds 10 medlemmer. Og giver forbipasserende mulighed for at opleve samtidskunsten et uventet sted: I mellemrummet mellem hverdagens udrejser og ankomster.
Fortsætter man ind i udstillingsrummet bag frisen, møder man denne regnvåde oktoberdag værker af Rikke Benborg, Vivi Christensen, Mikkel Olaf Eskildsen, Per Flyvehavn og Christian Schmidt-Rasmussen. Og omme bag udstillingsrummet, inde på værkstederne, møder man de to nyest tilkomne kunstnere på stationen: Signe Boe (f. 1988) og Aske Thiberg (f. 1994).
Foto: Uffe Weng
De to er udvalgt til det nye residency-program St. Residens, som blev lanceret tidligere i år, og finansieres af midler fra Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO). Programmet giver nyuddannede kunstnere et års gratis værkstedsophold med løbende sparring af Sydhavn Stations erfarne kunstnere. Opholdet afsluttes med en soloudstilling og en dokumenterende publikation.
Fokus på kunsten
For Signe Boe og Aske Thiberg er St. Residens en kærkommen mulighed for at få en god start på deres arbejdsliv som kunstnere, fortæller de, da Billedkunstneren møder dem på stationen:
”Jeg boede og arbejdede et år i udlandet lige efter, jeg tog afgang fra akademiet. Og følte lidt, at jeg havde forpasset nogen ting ved at være væk så længe,” siger billedhugger Signe Boe, der tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2017.
”Men måske har alle nyuddannede det på samme måde, at det kan være svært at finde ud af, hvem man skal tale med, og hvem man skal kontakte for at komme godt i gang i kunstlivet,” siger hun, der er glad for det faglige fællesskab, stationen udgør:
”Jeg søgte St. Residens, fordi det til tider kan være ret ensomt at arbejde som kunstner. Det sociale aspekt af at være her sætter jeg stor pris på. Og så er jeg utrolig glad for den løbende, faglige samtale om kunsten, som jeg og Aske har sammen. Vi kan tale om det, vi er i gang med, uden at behøve at overveje, om den anden har en interesse i, at ens værker skal ende med at blive på en bestemt måde, eller om de passer ind i en bestemt sammenhæng,” siger hun, der i sin første tid som færdiguddannet har savnet samtaler om den kunst, det hele handler om, når man har valgt dette fag:
”Når jeg møder dem, jeg gik sammen med på akademiet, taler vi meget om strukturer, og meget lidt om kunst. F.eks. om hvordan vi skal søge fonde eller få adgang til gode værksteder. Vi ved ikke så meget om, hvad hinanden laver, fordi vi har så travlt med at tale om, hvordan vi får vores arbejdsliv til at fungere. Her på St. Residens kan vi have en samtale om selve værkerne med fokus på indholdet,” siger hun.
Brug for et realitetstjek
Aske Thiberg er ligesom sin med-resident uddannet fra kunstakademiet på Kgs. Nytorv, hvor han i sommer tog en bachelorgrad. Han søgte St. Residens, fordi han længtes efter at få et slags realitetstjek udenfor institutionens rammer – og ønskede at sammensætte sin egen fremtidige ’uddannelse’ gennem forskellige erfaringer og fag:
”Jeg følte, at jeg brugte for meget tid på akademiet på at være bekymret for, hvordan det skulle gå, når jeg var færdig med uddannelsen. Og på at sammenligne mig med andre. Nu prøver jeg arbejdslivet af og ser, hvordan det går. Og jeg føler, at jeg er mere produktiv nu og laver bedre kunst, end jeg gjorde på skolen,” siger han.
”Men det er lidt af et chok at komme ud fra akademiet. Man ved godt, at det nok bliver et chok, men alligevel! På uddannelsen talte vi ikke så meget om, hvordan man egentlig skal gøre, når man er færdig. Vi havde et enkelt kursus om galleriverdenen, og det synes jeg var nice, for det er godt at vide noget om, hvordan det fungerer, uanset om man selv vil forsøge at gå den vej eller ikke. Men jeg ville gerne have haft flere af den slags forberedende kurser om mulighederne efter skolen,” siger han.
”Her på stationen får jeg et rigtig godt indblik i, hvordan kunstneres arbejdsliv kan se ud. Alle gør det på forskellige måder, og organiserer sig forskelligt, f.eks. med undervisning og andre ekstrajobs ved siden af den kunstneriske praksis. Lige nu er jeg i en proces, hvor jeg kigger på det hele og lærer meget af de etablerede kunstnere, der er her på stationen,” siger han.
Foto: Uffe Weng.
At blive klædt på til arbejdslivet
Også Signe Boe ønsker, at man som elev på kunstakademiet blev klædt bedre på til arbejdslivet som kunstner:
”Der var en smule forberedelse på sidste semester til, hvad der ventede os, når vi var færdige med uddannelsen. Men ikke så meget information om, hvad man rent praktisk gør for at etablere sig som kunstner. Men det er også svært, for der er jo ikke én rigtig måde at gøre det på – men mange forskellige. Det afhænger jo også af, hvilken type værker man laver.”
Nu står hun midt i processen med at finde ud af, hvordan hendes eget arbejdsliv skal skrues sammen, og her er de erfaringer, hun gør sig på Sydhavn Station, vigtige:
”Før jeg kom ind på Sydhavn Station, havde jeg en kort periode et lille atelier på Frederiksberg, hvor folk generelt er ret velhavende. Det var et mærkeligt miljø at arbejde i for mig som kunstner. Jeg kan bedre lide at være i kontakt med en socialt bredere gruppe af mennesker, sådan som vi er her på stationen. Når vi kigger ud ad vinduet på værkstedet, eller møder publikum i udstillingsrummet, ser vi mange forskellige slags folk. Her får man hurtigt en klar forståelse af, at man kan henvende sig til mange forskellige slags mennesker som kunstner,” siger hun, der i lighed med kunstnerne på Sydhavn Station er optaget af også at invitere det publikum indenfor, der almindeligvis ikke opsøger kunsten i ’den hvide kube’.
For nylig realiserede hun sammen med kollegaen Anne Elisabeth Eckersberg det performative og skulpturelle projekt halvt møbleret værelse, hvor publikum kunne tilmelde sig en fremvisning af et fiktivt lejemål, der blev vist frem af forskellige performere.
”Det er ikke fordi, jeg ikke er interesseret i at arbejde med gallerier og større kunstinstitutioner, tværtimod! Men jeg synes også, der ligger et stort potentiale i at nå et publikum, der ikke nødvendigvis interesserer sig for kunst i forvejen. Med halvt møbleret værelse var det motiverende at opleve, hvor mange der faktisk kommer og oplever kunstneriske aktiviteter, hvis de foregår i rum, som folk i forvejen har et forhold til,” siger hun.
Foto: Uffe Weng
Det kollektive rum
Også for Aske Thiberg har de første måneder på Sydhavn Station peget ham i inspirerende retninger:
”Det er meget interessant at se, hvor forskellige de folk er, som kører Sydhavn Station. De laver meget forskellig kunst og kommer forskellige steder fra, men kan stadig enes om at køre det her sted,” konstaterer han.
”Det virker som om, kunstnerne på stationen har fundet en god form at være fællesskab på. Hvor man ikke behøver være enige om hver enkelt lille ting, men er sammen om arbejdet med kunsten i hverdagen og om alt det praktiske. Et fleksibelt demokrati. Og så får man en måned hver, hvor man selv kan bestemme over udstillingerne,” siger han, der har fået lyst til fortsat at arbejde i en kollektiv ramme, når opholdet i St. Residens slutter til september næste år:
”Jeg kan sagtens forestille mig at gå med i et værkstedsfællesskab eller et kunstnerdrevet udstillingssted. Det giver en rigtig god ramme om arbejdet med kunsten at være sammen med andre kunstnere i hverdagen. Så man altid har kolleger at dele de overvejelser med, som man gør sig i den kunstneriske proces. Her er vi meget forskellige, og det er godt, tror jeg, fordi det giver nogen vigtige faglige input.”
Signe Boe (f. 1988) er uddannet fra billedhuggerskolen fra kunstakademiet i København 2017, Hochschule für Grafik und Buchkunst Leipzig og ved Nordic Sound Art – MFA Joint Study Program 2016. Hun arbejder med narrativer, skulpturelle elementer, flader og tidsligheder.
Aske Thiberg (f. 1994) færdiggjorde sin BA på kunstakademiet i København 2019. Han arbejder med 3D-animation, video og tekst. Han deltog i år på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) med videoværket ’Now I see things for the way it is’.
Udstillingsstedet Sydhavn Station (USS) blev startet i 2012 og består i dag af 10 billedkunstnere. Stedet drives ud fra en andelstankegang, hvor hvert medlem skiftes til at arrangere udstillinger på stedet. USS arbejder desuden på fælles projekter, som f.eks. St. Residens, og omkring en ny offentlig skulptur på pladsen foran Sydhavn Stations i stedet for Fiskerkonen fra Gl. Strand. www.sydhavnstation.info