Billedkunstnernes Forbund præsenterede i år hele 19 arrangementer på Kulturmødet, og vi kom vidt omkring; gennem de tre dage fik vi muligheden for at tale med relevante fagfolk, kunstnere og interessenter om kunstens rolle i infrastrukturen; ytringsfrihed; kunstens indflydelse på turismen; de kommunale billedkunstråds roller; kunst i ældreplejen; diversitet i kunstfondene og på scenen; kunstens betydning i det offentlige rum; kunstneratelier i byerne; kunst i folkeskolen og i livets skole; klima-bæredygtig kunstproduktion; kunstnerdrevne initiativer; kunst på arbejdspladsen; kunstnerforældreskab med mere – alt sammen gennem talks på scenen samt performance, workshop og kunstnerisk udsmykning af Kunstens Camp.
Her følger lidt højdepunkter. Vi er naturligvis tilbage igen næste år.
Foto øverst: Formand for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde, og forperson Marie Thams talte om argumentationen bag ’koran-loven’ og rækkevidden af dens bestemmelser. Alle fotos: Per Bille
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/KM24-BKF-web-Fotograf-Per-Bille-230823-DSC04361-300x200.jpg)
Billedkunstnerne Ida Retz Wessberg og Myne Søe-Pedersen stod for årets udsmykning af Kunstens Camp med Åndedrætsmaskinen – et kredsløb, der visualiserer vores forbundethed med hinanden, naturen og atmosfæren.
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/BKF-web-Fotograf-Per-Bille-240822-DSC01250-300x200.jpg)
Svend Bonde, Ida Retz Wessberg og Myne Søe-Pedersen serverede østers og øl som en del af deres præsentation af Åndedrætsmaskinen.
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/BKF-web-Fotograf-Per-Bille-240822-DSC08227-300x200.jpg)
Peter Holst Henckel, billedkunstner & rådsleder i Akademiraadet, Diana Velasco, kunstkonsulent Metroen Metroselskabet, og Hans Henrik Henriksen, formand Kunstudvalget Aalborg Kommune, talte om kunst og infrastruktur.
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/BKF-web-Fotograf-Per-Bille-240822-DSC08418-300x200.jpg)
Lars Bertolt Winther, chef DI Turisme, Kultur og Oplevelser Dansk Industri, Sandie Eis Ravn, byrådsmedlem & udvalgsformand Kultur & Fritid Varde Kommune (A) talte om kunst og turisme.
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/KM24-BKF-web-Fotograf-Per-Bille-230823-DSC03499-300x200.jpg)
Marie Finsten Jensen, ph.d & en del af Til Vægs og sekretariatschef i AKK – Almene Kunstklubber, og Karen Broberg, antropolog & specialkonsulent Center for Boligsocial Udvikling diskuterede kunstens rolle og potentiale i almene boligområder.
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/KM24-BKF-web-Fotograf-Per-Bille-230823-DSC04216-300x200.jpg)
Billedkunstner Hannibal Andersen og Lars Autrup, direktør Akademisk Arkitektforening, talte om, hvordan vi sikrer betalbare boliger og atelierer, så kunstnerne kan blive i storbyen.
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/KM24-BKF-web-Fotograf-Per-Bille-230823-DSC05099-300x200.jpg)
Leif Djurhuus, advokat & kunstsamler og Tanya Lindkvist, direktør KPA – Kunst På Arbejde taler om kunst og dens betydning for trivsel, motivation, innovationskraft, fællesskab, konkurrence, rekruttering og tilknytning til arbejdspladsen.
![](https://bkf.dk/wp-content/uploads/2024/08/KM24-BKF-web-Fotograf-Per-Bille-230823-DSC05079-300x200.jpg)
Cecilie Bernts og Pamela Grombacher fra Juxtapose Art Fair taler om, hvordan vi kan støtte og fremme kunstnerdrevne udstillingsrum som vigtige kunstneriske økosystemer.