Af Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)
Leder, Fagbladet Billedkunstneren #2 2026
En bæredygtig kunstnerøkonomi er på ingen måde et nyt emne for en fagforening som vores, men nogle gange skal selv de største problemstillinger belyses i fællesskab. Derfor var den irske model for basisindkomst for kunstnere omdrejningspunktet for BKFs bestyrelsesseminar tidligere på året, hvor bestyrelse og sekretariat mødtes til en fælles arbejdsdag. For der er brug for at tænke nye veje i arbejdet med at styrke kunstneres økonomiske vilkår.
Vi inviterede derfor repræsentanter fra vores søsterorganisation Visual Artists Ireland samt det irske analysebureau Alma Economics til at holde oplæg om den irske model for basisindkomst for kunstnere. Basic Income Ireland (BIA), der trådte i kraft i foråret, begyndte som et pilotprojekt under Covid-19, og resultaterne taler for sig selv: Kunstnere trives, ny kunst skabes, og investeringen betaler sig også økonomisk. Dokumentation viser nemlig, at for hver euro staten har investeret, er 1,39 euro kommet retur. Fra et dansk perspektiv er det interessant, hvordan BIA vidner om, at når politikerne tør investere i kunsten og anerkende kunstneres vilkår, er der store fordele at hente.
Men kan sådan en ordning få gang på jorden i Danmark? Hvad ville ordningen betyde for os? Og hjælper den for få kunstnere? BIA går kun til 2000 tilfældigt udvalgte kunstnere og kunstarbejdere på tværs af kunstarter og fagligheder i Irland. I Danmark, som på mange måder minder om Irland i forhold til størrelse af kunstnerpopulation, er der 28.000 kunstnere på tværs af kunstarterne, hvoraf cirka 3000 er billedkunstnere. Det betyder, at kun et fåtal af billedkunstnere ville blive udvalgt i Danmark, hvis vi regner ud fra procentdele.
I BKF mener vi, at ordningen kalder på at blive undersøgt. Ikke mindst fordi flere politiske partier har taget ideen til sig. Senest har Radikale Venstre lanceret forslaget om en ”Statens Startløn for Kunstnere”, en forsøgsordning for yngre, nyuddannede kunstnere. Som jeg har kommenteret i Politiken i marts, bifalder vi forslaget, der åbner op for, at vi videreudvikler på, hvordan og hvor meget staten skal investere i kunst. Samtidig er det afgørende, at diskussionen ikke kun gælder de unge. Vi ved, at kunstnerøkonomien er trang hele arbejdslivet igennem. Et bæredygtigt forslag må derfor sikre økonomien gennem hele den kunstneriske karriere, ikke blot i begyndelsen.
I BKF ved vi, hvor vigtige de frie midler er for en stærk og uafhængig kunst. Vi kender det fra arbejdslegater, der giver kunstnere mulighed for fordybelse, nyskabelse og øget kunstnerisk bidrag. Det vil vi fortsat italesætte – også over for fondene, offentlige som private, der har et ansvar i fordelingen af midler og kan være med til at styrke kunstneres autonomi. Som vi tidligere har påpeget i Altinget, bør fondene i højere grad investere direkte i den frie kunst og dermed i selve produktionen af værkerne og udviklingen af den kunstneriske praksis. For vi må aldrig gå på kompromis med kunsternes mulighed for at arbejde eksperimenterende og langsigtet.
Og det er netop her, vi kan lære af den irske model. For der er i Danmark brug for anerkendelse af det kunstneriske virke som et fast arbejde med behov for en bæredygtig økonomi. BIA kan således agere løftestang i den politiske debat. Så lad os inspirere af irerne, når det gælder deres mod til at anse kunsten som en vigtig og stolt del af kulturen og identiteten ved at sikre: De frie kunstmidler. Noget der kræver både flere arbejdslegater og en styrkelse af de eksisterende.
Med dette nummer byder vi også varmt velkommen til Billedkunstnerens nye redaktør, Tobias Lauritzen, der er uddannet fra Forfatterskolen og fra Roskilde Universitet i journalistik og historie. Tobias har tidligere arbejdet på fagbladene Folkeskolen, Ingeniøren, Akademikerbladet og SINDbladet. Vi ser frem til samarbejdet og takker samtidig Steen Bruun Jensen for fire gode år som redaktør på bladet.
God læselyst.