Af Tobias Lauritzen
I et værksted på Østerbro sidder Ada foran sin computer og gør oprør mod Big Tech. Ikke ved at forlade teknologien, men ved at gå direkte ind i den, ind i algoritmerne og de sociale medier, som techgiganterne er blevet styrtende rige på at monopolisere.
I det performative og kønspolitiske fotoprojekt in transitu har Ada siden 2021 uploadet billeder af sin nøgne overkrop til Instagram som led i dokumentationen af sin kønstransition fra mand til kvinde. På platformen er kvindelige brystvorter kategoriseret som pornografisk materiale og derfor forbudte. Værket in transitu stiller spørgsmålet: Hvornår bliver en krop kvindelig nok til algoritmen og dermed censureret?
“Værket er en protest mod, hvordan sociale medier censurerer kvindekroppen og minoriteter. Det er lykkedes mig at udstille, hvor lidt de egentlig har styr på reglerne hos Meta,” siger Ada.
“For nogle gange bliver billederne fjernet, andre gange gør de ikke. Systemet kan ikke finde ud af, om min krop er mandlig eller kvindelig. Jeg er en slags glitch. En fejl i systemet. Man kan vel sige, at jeg fucker med deres koder og regler,” siger hun og fortsætter.
“Der er noget frisættende i, at teknologien ikke kan forstå vores menneskelige virkelighed. Vi er alt for komplekse. En dag ser jeg vred ud på billederne og bliver kategoriseret som mand. En anden dag har jeg læbestift på, og så bliver mit billede af den nøgne overkrop fjernet. Computeren læser mig stereotypisk, fordi den er trænet sådan, og det bliver aktivistisk for mig at udstille dens mangel på kompleksitet. Hvis vi kan snyde maskinen og Big Tech, kan vi kontrollere vores egen skæbne langt mere, end vi tror.”
Men for Ada er det også skræmmende, når sociale medier ikke kan håndhæve deres egne regler:
“For hvordan kan de så leve op til de moralske kodekser og regler for diskrimination som hadtale, racisme og mobning?”
Foto: Installation CLIP+Replace+Loop
Mennesket må ikke stole blindt på maskinen
I dag bruger mange kunstig intelligens (AI) og chatrobotter, når de træffer både store og små beslutninger. De søger kærlighedsråd, hjælp til sygdom eller svar på hverdagens små spørgsmål: ”Hvad skal jeg spise i aften? Hvordan skal jeg indrette min stue?”
“Jeg stiller mig meget skeptisk over for den tiltro, vi har til maskinen, og min kunst udfordrer netop den ’machine bias’. Mange tror, at når svaret kommer fra maskinen, er det til at stole på. Men i virkeligheden er maskinerne ret dumme. De er et godt værktøj, men ikke et værktøj, jeg kan stole på. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre med at se computeren for, hvad den er.”
Ada, som har baggrund som programmør, forklarer, at når vi ophøjer computeren til at være magisk eller ligefrem intelligent, giver vi samtidig magt til dem, der udvikler teknologien.
“Vi må ikke glemme, at teknologierne er fyldt med ideologier og værdier, som kommer fra dem, der laver dem. I Danmark har vi en stærk tradition for kvindefrigørelse og fri abort, men deler vi de synspunkter med USA? Vi er nødt til at reflektere over, hvad firmaerne vil med os. Det er amerikanske og kinesiske multimilliardærer, vi taler om. Deres systemer er bygget op omkring én ambition: At tjene penge. Det skal man huske, når man spørger computeren til råds. Den er også sat i verden for at gøre de rige rigere.”
Internettet var engang et fristed
Ada er som mange andre børn fra 1990’erne vokset op med internettet. Dengang var nettet et sted med plads til mangfoldighed. For Ada blev det også et sted at udforske sin kunstneriske identitet, og ikke mindst et sted at finde modet til at stå frem som transkvinde. For på internettet mødte hun for første gang andre transpersoner gennem fora, gruppechats og blogs.
“Jeg er vokset op på internettet. Jeg har leget med koden på min Myspace-side. Dengang var der en frihed til at bestemme sit eget udtryk på de sociale medier. I dag er det et langt mere begrænset udtryk, for eksempel på Instagram. Der er meget lidt man kan, meget lidt, man må udtrykke.”
Ved at lytte til Ada fremstår internettet som en by under forvandling: Gamle bydele bliver jævnet med jorden, mens nye metalliske højhuse skyder op og dækker horisonten. Men et sted derude findes den gamle bydel stadig, den bliver bare mindre og mindre.
“Nærmest al trafik på internettet sker i dag gennem techgiganterne. Vi bør spørge os selv, om de virkelig skal eje hele internettet. I dag kontrollerer de næsten alle apps og hjemmesider, men de er også begyndt at eje selve infrastrukturen. De ejer, opkøber og bygger datakabler, datacentre, protokoller, software og meget andet, der får internettet til at fungere.”
Being represented by data is like losing a part of yourself. Glitchy Queer AI work, 2024.
De mange investeringer bekymrer Ada, fordi hun oplever, at den stigende magt hos techgiganterne får konsekvenser for dem, der ikke deler selskabernes politiske overbevisninger.
“Hvis man har en politisk holdning, som de ikke er enige i, bliver man bandlyst på deres platforme. De spiller ikke efter demokratiske principper som ytringsfrihed. Det er for eksempel queer-mennesker og andre grupper som palæstinensere, feminister og sexarbejdere, der rammes af censur.”
Min krop er mit værktøj
I videoværket Being represented by data is like losing a part of yourself fra 2024, bruger Ada billederne fra projektet in transitu til at træne en AI-model på sin egen krop. Men modellen er bevidst fodret forkert.
”Jeg har givet systemet forkerte indstillinger for at fremprovokere fejl og deformationer.”
Resultatet er urovækkende og frisættende. I videoværket bliver kroppen til data, og dataene kan ikke fastholde kroppen: En mund åbner sig langs armen. Huden flyder ud af sig selv. Kroppen bliver både genkendelig og fremmed på en og samme tid.
Det er Ada, vi ser på videoen, men det er også noget andet. Måske den glitch, den fejl, hun tidligere omtalte. Alt det, som ikke kan defineres og kategoriseres, løber over skærmen: Halvt menneske, halv maskine og halvt køn?
Som voice-over til videoen lyder en forvrænget computerstemme af Adas egen stemme, der fortæller om internettet som et sted, der engang føltes frit, men siden blev til en markedsplads. Et sted, hvor bestemte kroppe og holdninger langsomt blev gjort uønskede.
”Værket handler om, hvordan algoritmer og data afhænger af kategoriske og stereotype forståelser af verden,” fortæller Ada.
Foto: Installation CLIP+Replace+Loop
Magten tilbage til mennesket
For Ada er ambitionen med hendes kunst helt klar.
”Jeg vil påvirke mennesker og deres forståelse af teknologi med mine værker. Vil give mennesker ro i, at computersystemer ikke er så skræmmende, som man tror. Give magt til mennesket og væk fra computerne, væk fra dem, der tjener penge på dem,” siger Ada og afslutter med et spørgsmål, der nok er selve drivkraften i hendes praksis:
”Er det godt for fællesskabet, at mennesker med alt for mange penge kan eje hele internettet og anlægge undersøiske kabler i havet, uden at tænke på naturens, dyrenes eller menneskets velbefindende? Jeg ser kunst som en særlig form for sprog, som kan få os til at få øje på de magtstrukturer, vi lever under.”
AI-boom driver investeringer i undersøiske datakabler
- De store teknologiselskaber som Meta, Google, Microsoft og Amazon Web Services investerer lige nu massivt i undersøiske fiberkabler for at understøtte AI og globale datacentre.
- CNBC vurderer, at investeringerne i subsea-kabler vil nå omkring 13 mia. dollar over de næste to år. En fordobling i forhold til 2022–2024.
- AI kræver enorme datamængder og høj båndbredde mellem datacentre, hvilket øger behovet for nye højkapacitetskabler.
- Meta har lanceret “Project Waterworth”, et globalt kabelnet på cirka 50.000 kilometer, som skal forbinde fem kontinenter og styrke selskabets AI-infrastruktur.
- Infrastruktur under havet er samtidig blevet et sikkerhedspolitisk fokusområde. Flere lande frygter sabotage, overvågning og kabelbrud i takt med stigende geopolitisk spænding.
- Flere jurister og politikere peger på, at kontrollen over datakabler i stigende grad bliver et strategisk spørgsmål på linje med energi- og forsyningsinfrastruktur.
Kilder: CNBC, Washington Post, Reuters, TechCrunch og selskabsoplysninger fra Meta.
Coverbillede: Being represented by data is like losing a part of yourself. Glitchy Queer AI work, 2024.