Klitgaarden Refugium

15.02.23 | Opslagstavle

Legatmuligheder

Der kan søges legater til arbejdsophold for kunstnere på Klitgaarden.

Næste ansøgningsfrist er den 31. marts 2023.

Der bliver stillet en række legater til rådighed for kunstnere som har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Disse legater dækker opholdsudgifterne i 2 uger, på nær en egenbetaling på 150 kr. pr dag.

Den enkelte legatmodtager får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Der serveres tre gode daglige måltider tilberedt på stedet af lokale råvarer. Derudover er der mulighed for at arbejde på et af de 3 atelierer.

Hvem kan ansøge?

Kunstnere kan være såvel skabende som udøvende, som eksempelvis billedkunstnere, forfattere, kunsthåndværkere, designere, musikere, skuespillere mv.

For ansøgere gælder det at man skal være medlem af en faglig organisation af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer (såsom BKF), eller have en tilsvarende kunstfaglig baggrund, og at man ikke har modtaget et tilsvarende legat i de seneste 2 år.

Hvordan ansøges?

Ansøgning skal indeholde en kort projektbeskrivelse og et cv, maks 3 normalsider i alt. Hertil gerne bilagsmateriale som dokumentation f.eks. billeder eller tekstprøver i begrænset omfang.

Ansøgning skal sendes pr. mail til info@klitgaarden.dk.
Eller fysisk til Klitgården Fonden, Damstedvej 39, 9990 Skagen.

Ansøgningerne bliver efterfølgende behandlet af et legatudvalg. Der gives svar senest 8 uger efter fristens udløb.

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund.

Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.