Kulturregion Fyn: Introduktionskursus til Fin Formmørtel for billedskolelærere

23.09.24 | Kursuskalender

På dette firetimers kursus, bliver man introduceret til forskellige teknikker til at lave små skulpturer og brugsgenstande i Fin Formmørtel. Fokus er på teknikker som er nemme at gå til for børn, og på ting som kan laves i løbet af 1-2 dobbeltlektioner. Vi starter med at se eksempler på, hvad man kan lave i Fin Formmørtel, og prøver derefter selv at arbejde med materialet. Man skal regne med, at kunne nå at lave 1-3 små ting på ca.10-20cm, eller 1 lidt større ting. Vi slutter af med at se på forskellige efterbehandlings muligheder.

Gazelle Fin Formmørtel:

  • Er en hvid cementbaseret fiberarmeret mørtel.
  • Kan formes som ler og skal ikke brændes.
  • Er nem at arbejde med.
  • Klæber på de fleste materialer. F.eks. glas, metal, plastik, træ, sten eller keramik.
  • Er frostsikker og vandafvisende.
  • Kan males eller indfarves.
  • Kan formes til små fine figurer.
  • Kan bruges alene på skulpturer op til 1m2 eller som afsluttende lag oven på Gazelle formmørtel EAC III v, hvis man vil lave store klatreskulpturer.

 

Underviseren, Camilla Mehl-Ludvigsen er uddannet designer fra Danmarks Designskole (Kunstakademiets Designskole) i 2000, har undervist både børn og voksne i at lave skulpturer med Gazelle Formmørtel i 18 år. Hun er ejer af Danteam Gazelle Fiberbeton ApS samt har været billedskoleunderviser på Assens Billedskole siden 2015.

 

KURSUSINFORMATION

Dato: lørdag d. 28. september kl. 10

Sted: Frøbjergvej 52, 5560, Aarup

Underviser: Camilla Mehl-Ludvigsen

Egenbetaling: gratis

Tilmeldingsfrist: senest d. 23/9 kl. 23:59 – tilmelding her