Af Laura Elisabeth Lind, Fagbladet Billedkunstneren #3 2025
Det er ikke altid nemt at være ung på skolebænken i dag. Vi hører ofte om et konstant pres på de unge, som gang på gang bliver evalueret. Har de nu lært nok? Lever de op til diverse krav og mål? Udvikler de sig, som de skal?
Spørger man Tone Roald, lektor og forsker i kunst og psykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, om hvorvidt billedkunst kan have en betydning for unges selvudvikling, så understreger hun da også med det samme, at ordet selvudvikling ikke lige er hendes kop te – ligesom hun heller ikke bryder sig om, at unge hele tiden bliver målt og vejet:
“Unge skal have lov til være sig selv og ikke tænke så meget på, hvordan de kan udvikle sig,” siger hun og peger samtidig på, at evalueringskulturen i skolerne ifølge hendes overbevisning har en negativ indflydelse på unge menneskers trivsel:
“De bliver tit evalueret. Det er et kæmpe pres på børn og unge, som har brug for at finde steder, hvor de kan slippe for det konstante pres.”
Og her kommer billedkunsten ind i billedet. For ifølge forskeren kan den være et sted, hvor der måske kan opstå nye erkendelser af dem selv og den verden, de er en del af.
“Kunsten er en helhed, der viser os noget af det ypperste i vores kultur. De oplevelser, vi har med kunst, kan ikke reduceres til øget trivsel eller selvudvikling. Men mange studier viser også, at man kan få det bedre af at engagere sig i kunst og kultur. Der bør dog ikke være et instrumentelt krav eller et mål ved kunstoplevelsen. Den er noget i sig selv, og det bør vi værne om. Og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Den er der også blot for nydelsens skyld, som ikke har et formål om vækst.”
Hun forklarer, hvordan kunsten kan være et sted, hvor følelserne kan få lov til at spire:
“Gennem kreative processer kan man få lov til at udtrykke egne følelser – ikke i kraft af ord – men ved for eksempel at male og tegne. Du kan også opleve, at dine egne følelser får en mere konkret form i kraft af kunsten. Dine følelser kan blive nemmere at forholde sig til, fordi du har set dem udtrykt konkret i billedkunsten,“ siger Tone Roald og fortsætter:
“Hvis du ser et billede, som udtrykker noget følelsesmæssigt, kan det måske vække noget i dig. For eksempel har en ung kvinde beskrevet, hvordan Picassos Frøknerne fra Avignon, fik hende til at føle sig set. Hun følte sig umiddelbart hjemme. Det portrætterede noget, der var vigtig for hende og skabte et rum, hvor hun mærkede en glæde ved at se så smukt og sensuelt et billede. På den måde kan kunst få betydning for, at man måske forstår sig selv bedre.”
Billedkunst kan altså spille en rolle for unges identitet. Det kan måske ligefrem være livsændrende at have en forbindelse til billedkunsten. Tone Roald har selv oplevet, at kunst har haft indvirkning på børns følelser. På et tidspunkt fulgte og interviewede hun en 4. klasse, der en gang om ugen enten kom på Esbjerg Kunstmuseum eller musikkonservatoriet og deltog i et undervisningsforløb.
“Resultatet tyder på, at de øger deres emotionelle sensitivitet. De blev simpelthen bedre til at beskrive billederne og følelserne i værkerne og dermed til også at forholde sig til deres egne følelser. Så billedkunst kan give unge adgang til følelser og tanker, som ellers kan være svære at sætte ord på.”
Livsændrende kunstoplevelse
Tone Roald har selv flere gange haft særlige kunstneriske oplevelser, som har haft stor betydning for hende. Mellem 2000 og 2002 boede hun i Chicago, og dengang havde hun en oplevelse på The Art Institute i Chicago, hvor hun betragtede et kunstværk med geometriske former i hvide nuancer på en hvid baggrund – en oplevelse, som har haft indflydelse på, at hun kom til at arbejde med æstetik.
“Det var så simpelt og harmonisk. Jeg kunne ikke forstå, at noget, som bare var hvidt på hvidt, kunne være så smukt og overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg var helt høj efter den oplevelse.”
Dengang arbejdede hun som vejleder for stofmisbrugere. Men i sin fritid læste hun filosofiske tekster. En dag sad hun på en café og læste nogle klassiske tekster om æstetik – ord og erkendelser, som fik nye sider af hende til at vokse.
“De var simpelthen så smukke og dragende, at jeg bestemte mig for at bruge mit liv på at forske i psykologi og æstetik.”
De hvide kunstværker og teksterne om æstetik fik hende til at gå i en mere kunstnerisk retning og undersøge, hvordan hun kunne kombinere æstetik og psykologi. For hun havde allerede en bachelorgrad i psykologi, men savnede nu den æstetiske dimension. Det førte hende i 2002 til København, hvor psykologien er kendt for Københavnerfænomenologien, og hvor hun kunne arbejde med kunstens evne til at åbne os mod det sanselige. Siden er det blevet til en ph.d., postdoc, bøger og forskning i psykologi og billedkunst, og senest har hun modtaget Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.
“Jeg er ved at færdiggøre en bog om min forskning i, hvad der sker, når vi møder kunstværker med følelsesmæssig interesse – et opgør med noget af den traditionelle æstetikteori. Hvordan oplever vi nydelse, resonans, undring, ekstase og det at falde til ro.”
For når hun sammenligner interviews med mennesker, der fortæller om deres sanselige og følelsesmæssige oplevelser af kunst, så minder beskrivelserne om, hvordan kunstoplevelsen er beskrevet på forskellige tidspunkter i historien. Gennem sin forskning har hun altså fundet frem til, at værker kan flytte mennesker følelsesmæssigt og mentalt og til nye erkendelser – et begreb, hun kalder intrapellation.
“Hvis du møder et værk, der viser noget betydningsfuldt for dig, så indeholder det værk noget mere, end det, du allerede vidste og var – måske fører det til nye erkendelser eller følelser, som du indoptager. Det bliver en del af dig selv, og du har flyttet dig selv fra at være noget til at være noget andet – alt sammen i kraft af billedkunsten. Så kunst kan være ophav til eksistentielle oplevelser og faktisk have stor betydning for vores trivsel.”
Kunstformen adskiller sig alligevel fra terapi og intellektuel refleksion – selvom begge dele kan “flytte” mennesker i nye retninger:
“I terapi sidder du over for et andet menneske, der kan udfordre dig. Kunst er kunst og er vigtig i sig selv. Man er mere fri, for der er ikke nogen, der taler direkte tilbage til dig. Men kunstværker kan vække vores sanser, det emotionelle, refleksioner og forståelser.”
Vigtigt med kunstneriske fællesskaber
Hvis vi vender tilbage til kunstens rolle for unges liv og trivsel, så er der, ifølge Tone Roald, ingen tvivl om, at kunst kan være et vigtig rum for unge, og samtidig kan kunst danne grobund for, at man forholder sig mere til den verden, der er større end én selv. Ifølge hende kan kunst ligefrem føre til, at mennesker handler på mere etisk forsvarlige måder:
“Kunst kan være et rum, hvor du bare kan være, og samtidig kan du gennem kunsten opleve, at der er noget udenfor dig selv, som har værdi – en hypotese i kunstforskningen, som derigennem argumenterer for, at du kan blive et mere etisk menneske og får mere lyst til at passe på dit miljø og den verden, du er en del af. Du finder måske ud af, at det hele ikke handler om dig selv. Der er også noget, som er større i verden,” siger hun.
Og det er netop her, at kunstens rolle for unges liv bliver interessant. For unge, der deltager i kunstneriske miljøer, fortæller nemlig om en oplevelse af at finde et fællesskab og tilhør i de miljøer. Ifølge Tone Roald så handler det om, at kunsten giver form til denne sociale længsel:
“Når unge på den måde dyrker deres interesser og passion i kunstneriske fællesskaber, finder de måske en ny mening med tilværelsen.“
I en tid med stigende mistrivsel blandt unge tror hun da også, at kunst og kunstneriske fællesskaber kan bidrage med noget andet end det store fokus på løsninger og præstation, som ofte er en del af skole- og uddannelsessystemet og samfundet generelt.
“Kunst trives bedst, når den er fri. Det gør børn og unge også. Når de får lov til at gøre noget, de selv synes er spændende, engagere sig og være med i et fællesskab om noget så vigtigt som kunst, så forstår de sig selv og andre bedre, end hvis de hele tiden skal præstere og finde løsninger.”
Derfor mener hun også, at kommuner, skoler og kulturinstitutioner skal skabe bedre rammer for kunsten – både som værker på væggene, men billedkunst og andre kunstneriske fag bør også fylde mere på skemaet og som tilbud til unge end i dag, hvor fag som matematik, naturfag og dansk fylder meget:
“Kunst er lige så vigtigt, og det er særligt vigtigt at erkende i skole- og uddannelsessystemet,” siger Tone Roald.
Og her er vi igen tilbage til det med de mange evalueringer i skolen og uddannelsessystemet og de unges trivsel.
“Hvis kunst kan få lov til at fylde mere, så er der måske ikke så meget plads til og fokus på evalueringspresset, og det tænker jeg vil være godt for de unges trivsel. For vi ved, at kunst kan åbne døren til vores følelser og tanker – og det er vigtigt.”
Hvis hun skulle give et råd til de fagfolk, der arbejder med unge og kunst, så er hun heller ikke i tvivl om, at det netop skal handle om at give mere plads til de unges individuelle oplevelser med kunst:
“Det er enormt vigtigt. Når du går rundt og ser en udstilling på et museum, lægger man næsten altid op til at læse en masse om værkerne og blive klogere på kunstneren eller epoken. Men informationerne er ikke det vigtigste. Har du en personlig oplevelse, så finder du nok frem til de informationer alligevel – det er vigtigere at lytte til, hvad de unge oplever med kunsten,” siger Tone Roald og tilføjer til sidst:
“For så bliver det noget, der kommer fra dem og engagerer dem, mere end noget, der kommer oven fra ned. Og det er på den måde, at kunst kan spille en betydningsfuld rolle i unges liv.”
Foto øverst: Det Nationale Fotomuseum. Pressefoto