Kunst i Vejkirker – BKF Syd

02.06.26 | Events

13 kunstnere i 13 vejkirker i Syd- og Sønderjylland

Maj-oktober 2026

Billedkunstnernes Forbund Region Syd har i samarbejde med 13 vejkirker skabt en udstilling, der vil køre i løbet af sommerhalvåret.

Om udstillingen

KUNST I VEJKIRKER samler Billedkunstnernes Forbunds kunstnere i Syd og Sønderjylland om et fælles projekt: En stedsspecifik udstilling fordelt på vejkirker i landsdelen. Vejkirker er åbne og byder indenfor udenfor de kirkelige handlinger.

Målet er at skabe opmærksomhed omkring vejkirkerne og samtidskunsten. Med dette projekt aktiveres kirkerummets potentiale som et mødested mellem tradition og nutid. Hver kunstner har mulighed for at forholde sig til den enkelte kirkes særlige arkitektur, historie og funktion som vejkirke. Gennem værkerne undersøges og styrkes kirkens rolle som et sted, hvor man kan søge ly – både fysisk og åndeligt – og hvor stilheden og pausen får plads.

Kulturarven og kunsten bindes sammen i ruten af vejkirker – til stede midt i det moderne menneskes rejse. Kirkernes menighedsråd og kunstnerne har samarbejdet om at tilføre kirkerne et kunstværk, der er midlertidigt integreret i kirkerummet og derved skaber nye fortællinger, refleksioner og rum for dialog.

Kunstnerisk indhold

Hver af de 13 deltagende kunstnere har skabt værker i relation til den specifikke kirke og dens kontekst – arkitektonisk, historisk, geografisk og funktionelt. Værkerne indgår i dialog med rummet og dets ånd og inviterer til fordybelse, refleksion og sanselighed.

Værkerne er midlertidigt udstillet i kirkerne i udstillingsperioden maj til oktober 2026.

Projektet lægger vægt på en respektfuld og åben dialog mellem kunst og kirke, hvor begge parters kvaliteter og rumligheder kan stå frem.

Kirker og kunstnere

Agnete Brinch
Aal Kirke
Kirkegade 40A, 6840 Oksbøl

Lars Waldemar
Sædden Kirke
Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Agnete Brinch
Zions Kirke
Nygaardsvej 101, 6700 Esbjerg

Lise Tuxen
Malt Kirke 
Jelshøjvej 1A, 6600 Vejen

Ole Holm Larsen
Læborg Kirke
Læborgvej 5A, 6600 Vejen

Kate Skjerning
Sct. Nicolai Kirke 
Nicolaiplads 3, 6000 Kolding

Hakon Lund Jensen
Højen Kirke
Højen Kirkevej 101, 7100 Vejle

Hans Kaare
Sct. Nicolai Kirke 
Kirketorvet 1, 7100 Vejle

Lene Noer og Helle Koch
Vinding Kirke 
Vindingvej 94, 7100 Vejle

Lene Noer og Helle Koch
Sct. Michaelis Kirke
Vendersgade 30 C, 7000 Fredericia

Anne Lildholdt Jensen
Løjt Kirke 
Kirkepladsen 14, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa

Gabriele Beismann
Kliplev Kirke 
Præstevænget 1A, 6200 Aabenraa

Heike Jacobsen og Bente Sonne
Varnæs Kirke
Varnæs Kirkevej 20, 6200 Aabenraa

 

Mere information

I forbindelse med projektet, er der udarbejdet hæfte, som kan tilgås her: Kunst i Vejkirker hæfte.

Hæftet indeholder på midtersiderne et oversigtskort over de medvirkende kirker og fungerer som en guide for besøgende. På den måde bliver udstillingen ikke kun en serie af enkeltstående værker, men et samlet forløb, som publikum kan bevæge sig igennem.

Initiativtager til projektet: Billedkunstnernes Forbund, Region Syd

Kontaktperson: Helle Koch, helle@kochnet.dk, tlf. 45 2990 6911, www.hellekoch.dk