Af Steen Bruun Jensen, Fagbladet Billedkunstneren #3 2025
I lyse, venlige og nærmest eksklusive nyistandsatte lokaler på det indre Østerbro i København ligger et splinternyt hus for unge og kunst, Ungehuset UH42. Bag huset står Christine Aghassipour, der i 2023 for egne midler besluttede at starte det, hun selv betegner som lidt af et eksperiment. Intentionen er at bruge kunsten til at skabe et trygt, inkluderende og tilgængeligt rum for alle slags unge, uanset fysiske, psykiske eller sociale udgangspunkter, og at invitere unge og professionelle kunstnere til sammen at skabe fælles kunstværker. Sideløbende med kunstforløbene udvikles aktiviteter i dialog med de unge for at imødekomme, hvad netop de søger i et kunstnerisk fællesskab.
Hvert kunstforløb afsluttes med en fejring af værket, hvor alle er velkomne. FOTO Cille Bardof
Christine Aghassipour er egentlig uddannet sygeplejerske og cand.scient.san., og de senere år har hun beskæftiget sig med filantropi, social impact-investeringer og frivilligt socialt arbejde, hvor hun har oplevet, at meningsfulde og inkluderende fællesskaber kan give mulighed for, for en stund, at glemme sig selv og egne problemer og samtidig finde mod og lyst til livet. Som det hedder i UH42’s vision: Vi ønsker at skabe et sted, hvor unge – uanset baggrund – kan udfolde sig kreativt, blive styrket i troen på egne evner og mærke, hvordan fællesskab og samskabelse med kunstnere kan være en vej til læring, trivsel og handlekraft.
Christine Aghassipour har tidligere været frivillig på Joannahuset, et krisecenter for børn og unge, der får hjælp af socialrådgivere og psykologer. Det var her, hun fik inspiration til at starte et hus for og med unge, et sted med meningsfulde aktiviteter og fællesskab.
“Jeg fik lyst til at undersøge, hvad der sker, når unge mødes om det fælles tredje, kunsten, og hvad der opstår, når man får mulighed for at skabe sammen og bidrage på forskellige måder. Vi inviterer unge ind med forskellige erfaringer og drivkræfter, og forsøger hele tiden at træde frem og tilbage alt efter, hvad der er brug for. På den måde kan alle bidrage med noget vigtigt. Når vi siden har åbnet rummet og inviteret andre ind til at opleve det, vi har skabt sammen, oplever vi en særlig følelse af ejerskab og stolthed blandt de unge” siger Christine Aghassipour.
Kunst svært at tilgå
Hun er ikke selv kunstner og har ikke tidligere arbejdet i kunstverdenen, så det er helt klart hendes sociale interesse, der har ført hende ind i projektet:
”Jeg har altid syntes, kunst var spændende, men jeg har også oplevet, at kunst kan virke svært at tilgå og intimiderende; man føler sig ikke altid inviteret, selvom der er gratis adgang. Det synes jeg er ærgerligt. Derfor vil jeg gerne invitere folk ind, der kan udfordre, hvad et kunstrum kan være – sammen med nogen, der har den kunstfaglige indsigt. Så selve den kunstneriske del står kunstnerne for, når de arbejder med de unge, og jeg har hele tiden fået hjælp af kunstformidlere, som har haft idéer og input til projektet,” siger hun.
Indvielse af fællesværket ´Tag Plads´ skabt i samarbejde med billedkunstner Dina El Kaisy Friemuth. FOTO Liv Latricia Habel
Det første år samarbejdede hun med to kunstformidlere med erfaring i at skabe kunstneriske fællesskaber for unge. I november 2023 ansatte de de første ti unge, blandt andet fra et bosted og Gentofte Gymnasium STX+, i fritidsstillinger på cirka 20 timer om måneden. Selvom kunsten hele tiden var omdrejningspunktet, var det ikke et krav, at de unge skulle være særligt kunstinteresserede og en stor del af opstartsfasen gik blandt andet også med at etablere strukturer for fællesspisninger og ugemøder hvor der blev drøftet hvordan fællesskabet skulle se ud, hvilke værdier der skulle efterleves, hvem huset skulle være for, og hvordan man ville spise og holde hus. Der blev også sat tid af til at de unge selv kunne afprøve idéer og sætte egne projekter i gang. Nogle startede en skrivegruppe og andre ville lave et sanserum.
”Efter nogle måneder fik vi lyst til at blive udfordret på det kunstneriske og derfor inviterede vi BGK (Billedkunstnerisk Grundkursus) i Holbæk til en middag og snak om vores projekt. Det var et positivt møde med en masse inspiration og vidensudveksling og flere af BGK’erne blev efterfølgende ansat i huset,” siger hun.
Over husets første to år har omkring 20 unge været ansat og medvirket til at forme huset, som i dag har flere forskellige værksteder, hvor unge kan skabe sammen med professionelle, for eksempel et keramikværksted, et køkken og et mørkekammer, ligesom der arbejdes på at etablere et tekstilværksted.
Kunstforløb i Ungehuset UH42 på Østerbro i København. FOTO UH42
Når Christine Aghassipour har skabt kunsthuset for de unge, er det naturligvis ud fra en tro på, at kunst kan noget særligt for de unge, og det vil hun gerne undersøge. Opstartsårene har båret præg af at prøve ting af og finde ud af, hvad der giver mening, men det er hendes ønske, at man med tiden kan dokumentere, hvordan de unge oplever aktiviteterne og hvilken værdi det skaber for dem.
Fællesværker med professionelle
”I vores kunstforløb har vi udforsket måder at samarbejde med udøvende kunstnere på. Vi har indtil videre arbejdet med kunstnerne Gudrun Hasle, Dina El Kaisy Friemuth, Cengiz Güdügü, Astrid Specht Seeberg og Halfdan Venlov. I disse samarbejder er der blevet skabt fællesværker, som udstilles som en del af den samling, som huset er ved at opbygge. Vi har også samarbejdet med kunstnere, der er i gang med at finde deres kunst-ben som BGK, både som medskabere af huset og udstillere af deres afgangsværker,” siger Christine Aghassipour.
”Jeg har lært, at det er godt at blande forskellige unge. Jeg taler helst om stedet som et sted for alle slags unge – men det kræver, at vi er bevidste om, hvordan vi får fat i dem, der ikke selv opsøger os. Det er også vigtigt for os, at man har lyst til det kunstneriske. Vi investerer mange ressourcer i at skabe værksteder til kunsten og det er vores mulighed for også at støtte unge som overvejer en fremtid indenfor kunst. Derfor er det nu et krav, at man har en interesse i det kunstneriske, når man søger om at deltage i et kunstforløb,” siger hun.
Et spadestik dybere
Men talentudvikling er ikke et ord, der bliver brugt i UH42, siger Christine Aghassipour:
”Jeg synes ikke, der er noget galt med det som sådan, men der er allerede meget præstationspres på den enkelte i samfundet. Kunst bliver ofte set som et individuelt arbejde, og jeg vil gerne bidrage til, at der også findes steder, hvor man værdsætter samskabelsen. At opleve hvordan vi kan mødes og skabe sammen, selvom vi er forskellige, og at vi i den proces kan lære noget om hinanden og os selv og erfare, at vi alle har noget værdifuldt at bidrage med. Det synes jeg er vigtigt.” siger hun.
”Vores arbejde handler meget om at skabe rum for samskabelse. Vi skaber sammen med vores gæstekunstnere, som inviterer de unge ind i deres praksis og åbner for, at de unge kan arbejde inden for den ramme og i sidste ende skabe et fælles værk, som vi præsenterer til en offentlig fernisering. Det er anderledes end på BGK, hvor man arbejder individuelt mod en kunstnerisk udvikling. Hos os er det mere fælles, men hvis nogen drømmer om noget særligt, prøver vi at skabe rum for det,” siger Christine Aghassipour.
Afsløring af fællesværk, skabt med billedkunstner Astrid Specht Seeberg. FOTO Cille Bardof
”Og så mener jeg, at det i sig selv skaber kvalitet, at der er professionelle kunstnere involveret i at skabe værkerne. Andre kreative fællesskaber er mere hobbyprægede, vi forsøget at gå et spadestik dybere og være ambitiøse på det kunstneriske” siger hun og fremhæver, at foråret blev brugt til at afprøve nye metoder, der både skaber mere plads til deltagelse og styrker det kunstneriske niveau.
Adgang til organisationer og fonde
Fra dette efterår er UH42 ikke længere en arbejdsplads for unge, men overgår til et gratis kunstforløb for samme målgruppe i aldersgruppen 17-23 år, hvor fokus er på deltagelse, fordybelse og kunstnerisk samskabelse, Målet er fortsat at være et sted, hvor unge kan udvikle sig personligt og kunstnerisk i fællesskab med andre, og i dette efterår vil det ske i samarbejde med kunstnerne Rune Bosse, Kaja Lahoda, Halfdan Venlov og Softer Digital Futures.
Et andet fremtidigt fokusområde er husets rekruttering af unge:
”Vi er ikke blevet overrendt af ansøgninger, men vi har dog optaget dem, vi har plads til, så det er fint. Men vi har ikke selv kunnet sammensætte gruppen, som vi ville. Vi vil meget gerne kunne rumme unge, som har det svært socialt, mentalt og fysisk, men ikke flere end vi er i stand til at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum for. Ingen i huset er psykologer eller behandlere, og det er heller ikke det, vi ønsker at være. Derimod ønsker vi at sammensætte hold af unge, som er forskellige på mange niveauer, for netop at værdsætte vores forskellighed og forbundethed,” siger Christine Aghassipour.
Procesbillede fra forløb med billedkunstner Astrid Specht Seeberg. FOTO UH42
”Samtidig skal vi også have et tættere samarbejde med organisationer. Det er svært for dem at sende nogen videre til os, hvis de ikke kender os. Det hele tager tid, men det er også virkelig spændende. Jeg lærer selv meget undervejs. Lige nu finansierer jeg det med mine egne penge, men jeg vil gerne begynde at søge fonde – for eksempel til kunstforløbene. Målet er at blive økonomisk bæredygtige, men al deltagelse skal være gratis.”
”For øjeblikket er jeg daglig leder, men det behøver jeg ikke være for altid. Det har bare været vigtigt i starten, hvor alt stadig er under udvikling, og jeg har nogle visioner for, hvad mine penge skal bruges til. Måske sidder jeg på sigt bare i bestyrelsen. Men det sjoveste er jo, når jeg er sammen med de unge, så det håber jeg at fortsætte med,” siger Christine Aghassipour.