Kunsten og forsvaret

06.01.25 | Nyheder

Af Steen Bruun Jensen, Fagbladet Billedkunstneren #4 2024

Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om et forslag om, at forsvarsområdet i forligsperioden 2024-2033 ikke vil være omfattet af statens cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri – et forslag som Billedkunstneres Forbund naturligvis ikke bakker op om, hvilket man har kunnet læse om her på siden og på mange andre kanaler, ligesom der er afsendt et høringssvar til den igangværende høring om forslaget. Fristen for at afgive høringssvar er den 8. januar 2025 kl. 12. Mange billedkunstnere har gennem tiden samarbejdet med Forsvaret og her deler tre af dem deres positive erfaringer fra deres respektive samarbejder:

Soldater har også brug for trygge hjem

Ruth Campau, billedkunstner:
”Det er dybt kritisabelt, at Forsvaret nu udelukkes fra kunstcirkulærets krav om kunstnerisk udsmykning i nybyggeri. At fritage Forsvaret fra ordningen afskærer soldaternes adgang til rum, der kunne skabe menneskelig varme og mentalt frirum i en ellers presset hverdag. I stedet prioriteres funktionalitet og materiel over de menneskelige behov, som kunsten hjælper med at dække – en beslutning, der rammer både den enkelte soldat og vores samfundsværdier.”

Oksbøl Color Camp, 2007. Fem indkvarteringshuse til Oksbøl Kaserne. Silketryk på glas. Arkitekt: Arkitema. Bygherre: Forsvarets Bygningstjeneste. FOTO Torben Elliot Meyer

”Da jeg i 2006 bidrog som kunstner til de nye indkvarteringsbygninger i Oksbøllejren, oplevede jeg, hvordan kunsten kunne give stedet liv og betydning. Projektet var skabt med omtanke, og arkitekterne fra Arkitema havde designet fem runde huse, der diskret smeltede sammen med det omkringliggende landskab. Indenfor mødtes man af lys og en åben atmosfære – her var kunst, gårdhaver og små fællesområder, der gjorde stedet indbydende og hjemligt. Soldaterne fik et sted, hvor de kunne finde ro og genoplade i et mere frit og åbent miljø præget af æstetik og omsorg.”

”Oksbøllejren er karakteriseret ved mange mørkerøde træbarakker, som ligger spredt i landskabet mellem buske og fyrretræer. Lavmælt og næsten camoufleret i terrænet. De nye stenhuse var mørke og skjulte sig på lignende måde. Jeg tænkte at jeg udenfor ville placere en mørkerød lys-skulptur ved indgangen, så husene integreredes med de andre Oksbøl-røde træhuse, men samtidig lyste diskret op for at byde soldaten velkommen hjem efter natøvelserne. Indenfor ville jeg tillade farver og lys. Dette skulle være et hjem og kunne noget andet end det derude. Her skulle man kunne regenerere og få tanken hen på noget andet.”

På slagmarken er der ingen farver
”Jeg bidrog derfor til de ringformede huse ved at indsætte farvede glas i udvalgte vinduesrammer således, at det både var synligt indendørs og udendørs. Farvespillet, som opstod her i det runde cirkelslag, påvirkede lyset og atmosfæren i hele gårdrummet. Når man gik rundt i vandregangen, kom man forbi nye farver, mens andre forsvandt. Farverne blandede sig med det grønne udenfor i gårdhaven, og det gav en positiv og nærværende atmosfære til dagligdagen. Man vidste også, hvor man boede, for farverne gav identitet til den cirkelformede gård.”

FOTO Torben Elliot

”Farver påvirker os. Uanset om vi er bevidste om det eller ej. På slagmarken er der ingen farver – alt skal skjules og alt der bevæger sig eller lyser op er en trussel.  Fra mine arbejder på hospitaler har jeg erfaret, hvor meget et menneske har brug for noget, der kan aflede opmærksomheden fra det triste og skæbnesvangre, som måske pludselig truer os. Vi har brug for det irrationelle, som farver kan give os. Og alle farver har et budskab – de kommer med styrke, energi, mildhed, ro, glæde, varme, kulde, uendelighed, klarhed og meget, meget mere.”

”Det nye fravalg af kunst i Forsvaret sender et uheldigt signal om, at soldaters trivsel og behov for æstetiske pauser er underordnet effektivitet og materiel. Fjerner vi kunsten, fjerner vi også muligheden for refleksion og menneskelig forankring i en ellers krævende arbejdsdag. Forsvaret mister det mentalt helende element, kunsten kan tilbyde, og som er essentielt i soldaters hverdag, hvor de ofte skal bearbejde tunge oplevelser. Det er uundgåeligt, at dette fravær vil kunne mærkes, og at soldaternes mentale sundhed risikerer at lide under beslutningen.”

”Fravalget af kunst skader ikke blot de enkelte soldater, men går også ud over den bærende sammenhængskraft i vores demokrati. Kunst og kultur er grundlæggende byggesten i vores samfund, og deres tilstedeværelse minder os om, at vi som mennesker er en del af noget større. Soldater er ikke blot funktioner i en krigsmaskine; de er borgere, der forsvarer demokratiske værdier og frihed. Ved at fjerne kunsten fratager vi dem noget af det, der gør vores samfund værd at forsvare.”

Ruth Campau er billedkunstner og har arbejdet med Forsvarets Bygningstjeneste omkring kunst til fem indkvarteringshuse på Oksbøl Kaserne i 2007. Hun er kendt for sine mange udsmykninger til det offentlige rum. Både bygningsintegrerede som den til Oksbøllejren, men også large-scale maleri-installationer, som er stedsspecifikke og identitetsskabende. Hun har netop afsluttet et stort kunstprojekt til Hvidovre Hospital 2016-2024 og er i gang med en større mobil kunst-intervention i Københavns Lufthavn, hvor der bygges en ny terminal.

Foto øverst: Torben Elliot

Husk hvad vi kæmper for

Simone Aaberg Kærn, billedkunstner og pilot:
“Det er chokerende, at kulturministeren kan acceptere, at Forsvaret fritages fra cirkulæret om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri. Denne beslutning afspejler ikke kun kortsigtet krisetænkning, men skaber også en farlig præcedens med alvorlige konsekvenser for fremtidige statslige byggerier og for adgangen til kunst. Kunst og kultur er ikke en luksus, vi kan skære væk i trange tider – det er en grundlæggende del af vores demokrati. Uden kunst mister vi en vigtig del af den kollektive identitet, der binder os sammen som samfund.”

”At fjerne kunsten fra Forsvaret skaber en opsplitning og risikerer at styrke skel mellem centrum og periferi, by og land. Dette skel mellem dem, der har adgang til kulturens livgivende næring, og dem, der ikke har, er kunstigt og uhensigtsmæssigt. Kunst er en nødvendighed, en livline for vores fælles værdier.”

Simone Aaberg Kærn og crew i Bani Wallid i Libyen, 2011. FOTO Privat

”Men denne beslutning overser især, hvad kunsten gør for vores soldater. Som billedkunstner med 30 års erfaring i krigstemaer og samarbejde med Flyvevåbnet har jeg set, hvordan kunst kan skabe refleksion og normalitet i en hverdag præget af pres og risiko. Kunsten giver soldater et rum til at bearbejde voldsomme oplevelser, hvilket kan være afgørende for deres mentale sundhed.”

”Mine kunstneriske projekter med Forsvaret har ofte været selvinitierede og mulige på grund af de tillidsfulde relationer, jeg har opbygget over tid. Min

performative flyvning til Afghanistan havde for eksempel ikke været mulig uden et smukt transnationalt, militært og kunstnerisk samarbejde, der også gik på tværs af generationer. Jeg har set, hvordan forsvarets personel modigt og med skarpe visuelle kompetencer har bidraget til de kunstneriske processer, opbygget nye relationer og åbnet for svære samtaler. Det har været stærkt at opleve, hvordan mennesker, der politisk og fagligt er meget forskellige, respekterer og lærer af hinanden. Jeg har med mine samarbejdspartnere i Forsvaret gennem årene haft en meget fri og kritisk åben diskussion af både fred, kunst og krig. Det har været en stor glæde at kunne bringe mennesker sammen omkring kunst, som ellers stod på hver sin side ad demarkationslinjen og ellers ikke ville have kunnet mødes og opleve kunst eller tale sammen. Et eksempel er de kunstneriske og musiske saloner den rumænske instruktør Laura Beldiman og jeg holdt i Kabul i 2003, hvor vi inviterede militærpersonel fra den vestlige koalition til at mødes med afghanske kunstnere under uformelle former. Selskaber som nedbrød fordomme og skabte en dybere forståelse.”

Simone Aaberg Kærns maleri Batalje på Kunsten i Aalborg i 2017. FOTO Niels Fabæk/Kunsten

”Flyvevåbenpiloten KOS har eksempelvis i Statens Kunstfond fortalt om vores samarbejde, som han først var imod, men endte med at se som værdifuldt. Under Libyen-krigen fungerede jeg som en huskunstner på basen som anker i en kaotisk situation. Her blev kunst et redskab til mental overlevelse og menneskelig forståelse, ikke blot æstetik. Flere soldater har fortalt mig, at de kom bedre igennem krigen, fordi en kunstner hjalp dem med at finde et andet perspektiv. Jeg har endda sammen med piloter besøgt skoler og museer til samtaler om det maleri, der udsprang af samarbejdet.”

Et farligt vakuum
 ”Når vi fjerner kunsten fra Forsvaret, skaber vi et farligt vakuum. Historien viser, at isolerede soldatergrupper kan udvikle destruktive subkulturer uden forbindelse til de værdier, de forsvarer. Skandaler som Abu Ghraib har vist, hvad der sker, når en gruppe soldater afkobles fra humanistisk tænkning og demokratiske værdier. Uden kunst og kultur risikerer vi, at deres arbejdsmiljø præges af en lukket kultur, hvor machotænkning og korpsånd overtager, og humanismen forsvinder.”
”Kunsten sikrer, at soldater bevarer deres menneskelighed under uddannelse og i krigens brutalitet. I et demokrati er soldater ikke kun krigere; de er hele mennesker, der tjener et fælles mål, forankret i demokrati, frihed og retfærdighed. Kunsten hjælper dem med at huske, hvorfor de kæmper, og forhindrer dem i at blive fanget i en ensidig militær tankegang.”

”Militære miljøer uden kunst og kultur risikerer at udvikle egne fortællinger om forventet adfærd, der let kan blive skadelige, især under pres og isolation. Uden kunst til at minde om demokratiske værdier kan soldater udvikle en snæver opfattelse af deres mission, hvor eksterne værdier forkastes. Flere lande har isolerede militærenklaver med egne normer – det fører sjældent noget godt med sig.”

”Kunsten er en vigtig modvægt til denne udvikling. Den åbner op for nuancer og minder soldaterne om, at de er borgere i et frit samfund, ikke kun en del af en krigsmaskine. Kunsten sikrer, at de forbliver forankrede i de værdier, der binder os sammen, og at de forstår, hvad de forsvarer.”

”Forsvaret herhjemme har fortsat udfordringer med inklusion og må forandre kulturen for at tiltrække kvalificeret personel i den nuværende sikkerhedssituation. Under de moderne ledelsesprincipper ligger en oldgammel maskulin kultur, der gør det svært for Forsvaret at skabe et sundt og inkluderende arbejdsmiljø for sammensatte personalegrupper. Derfor er øget samarbejde med for eksempel kunstnere afgørende for at løse kerneopgaverne og skabe en sund atmosfære.”

”At undlade kunst i Forsvaret skader ikke kun soldaterne, men hele demokratiet. Vi har brug for soldater, der forstår deres opgave i et bredere perspektiv, og som ved, at deres mission handler om mere end at vinde kampe – den handler om at beskytte vores samfund. Hvis vi fjerner kunsten, fjerner vi også en vigtig del af det, som vores forsvar skal beskytte.”

Simone Aaberg Kærn er billedkunstner og pilot og har siden 1996 som kunstner interageret i mere eller mindre formaliserede samarbejder med militære enheder om kunstneriske projekter i både Danmark, Italien, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Tyrkiet, USA, Libyen og Afghanistan.

Jeg har oplevet glimt af et ømt Forsvar

Peter Voss-Knude, billedkunstner og sangskriver:
“Det kan være deprimerende svært at se både vold og krig som noget, der fuldstændig kan undgås i en global virkelighed, og pacifismen som en absolut størrelse er også et betændt emne, mener jeg. Men for hver krone, der investeres i bomber, bør der investeres i fredshandlinger – det vidste man allerede i 1971, da kunstcirkulæret blev født. Hvorfor ved vi det ikke længere? Hvis vi forstår, at krig er noget, vi tjener penge på, må vi ikke handle med vold uden også at handle med fred. Som samfund vil jeg gerne have, at vi har flere samtaler, hvor vi sammen italesætter og definerer: Hvad er langsigtede, inkluderende, præventive investeringer? Hvilke er fredsskabende?”

Portræt af gamle bedste ven fra drengekoret i Al-Asad Airbase, Irak. Fra udstillingen Peter & the Danish Defence, Overgaden 2017. FOTO Anders Sune Berg

”For de soldater, jeg har lært at kende, er kunst ikke fremmed, men velkomment. De har et naturligt sprog, en tilgang, relation, forståelse og respekt for kunstens væsen. Gensidigheden mellem soldat og kunstner har længe været en dyb fascination, et prisme og et omdrejningspunkt for mit virke som både musiker og billedkunstner. Heri gemmer sig en fortælling om et uventet slægtskab mellem – på overfladen – meget forskellige mennesker. Min musik er skabt inde i dybet af den opdagelse, og det er en fortælling, som inspirerer mig, når majoriteten af historierne, vi bliver fortalt i dag, handler om splittelse og had.”

“Fortællingen om stor afstand mellem soldat og kunst med afskaffelsen af kunstcirkulæret er, som jeg ser det, et udtryk for et politisk spin, som ligger langt fra den virkelighed, jeg kender fra mit mangeårige kunstneriske samarbejde med Forsvaret. I 2014 fik jeg godkendelse til at etablere et unikt samarbejde med Forsvaret, hvor jeg gennem samtaler med udvalgte soldater skrev og komponerede to album med sange, der var inspireret af vores samtaler. Musikken og værkerne udgiver jeg under kunstnernavnet Peter & the Danish Defence, et band, der opstår, når behovet viser sig. Både kunstnerisk og menneskeligt var jeg interesseret i at finde de steder, hvor vi har ting til fælles, og skrive sange om de eksistentielle vilkår for mænd, der både kender den bløde og den brutale virkelighed. Den måde, vi er sammen på, de sprog, vi kan udvikle sammen – især dem, der ikke kan udtales – det er de sprog, der er mulige, når konventionerne for vores indre liv ikke begrænses af imperialistisk moral.”

Kunst er værdsat
”Mit arbejde i militært-kunstnerisk engagerede spørgsmål har ført til store udstillinger både i Danmark og udlandet. Når jeg viser billederne og musikken, som henvender sig til både forsvarsminister og fredsaktivister, er et af de spørgsmål, jeg elsker mest at få: Kan man virkelig skrive musik med en hær? Hvis en fe kan finde en vej gennem systemet, så tror jeg også, freden kan, plejer jeg at svare.”

A soldier writing the word ‘LOYALTY’ on my back. Dokumentation af performance. Overgaden © Peter Voss-Knude 2017

”Min oplevelse har været, at kunst er højt værdsat af det militære personel i Forsvaret. Måske endda værdsat højere og forstået bedre end i den generelle befolkning. Om det er, fordi de, der har været i krig, lærer kunstens væsen at kende gennem ekstreme oplevelser, eller om det skyldes, at disse erfaringer leder efter et sansende sprog, ved jeg ikke. Men jeg har set det igen og igen. I over et årti har jeg været taknemmelig for de dybe, nærværende og smukke samtaler med mennesker i det militære samfund og føler mig forpligtet til at udtrykke min uenighed med politikere, der beretter om et fattigt kunstsyn blandt soldater. Det må stå for politikernes egen regning, og skal ikke tørres af på soldaternes frustration over at arbejde i en nedslidt organisation.”

”Kultur er det modsatte af krig. Vi kan forsvare os ved at gå dybere, ved at forstå fredens væsen bedre. At lytte, være nysgerrig, og være åben for det anderledes og fremmede; at være nysgerrig på os selv og stille spørgsmål, når frygtens fordømmelse viser sig. At undgå at sætte sin egen kultur, normer og opvækst højere end andres – ydmyghed og glæde ved at opdage, lade sig inspirere og finde andre livsformer – det er fredsskabende. Det er en afvæbnende livsindstilling, en prioritering, et fokus, et valg og en vision som det fredsskabende regnbuefolk jeg lever iblandt, og som har overlevet århundreders vold og undertrykkelse er, eksperter i at etablere”

”Når vi går i krig, skal vi vide, hvornår vi vil forlade den. Vi skal kunne definere, hvad vi kæmper for, og hvilke forandringer vi vil se. Alle skal kunne beskrive, hvordan freden ser ud. Når politikerne ikke kan formulere denne grundlæggende kulturelle dannelse, bliver unge soldater dårligere rustede til deres kerneopgave – at skabe fred.”

”Vi må ikke blindt acceptere udsagnet om, at man ikke kan forstå det, man ikke selv har oplevet. Det er en retorik og et identitetspolitisk fængsel, et sprogligt spil, som kun efterlader tabere. Det kræver arbejde fra alle involverede, men gennem tålmodighed, litteratur, kunst og musik er det muligt at transcendere mit og dit spejlbillede ind i en større helhed. Dette er soldatens og minoritetens martyrie, vores fælles skæbne.”

Peter Voss-Knude er billedkunstner og musiker i Peter & The Danish Defence. Han har arbejdet med at udforske det danske forsvar og Danmarks rolle som krigsførende nation gennem sin kunst. Efter aftale med Forsvaret fik han i 2014 et unikt og fortroligt indblik i soldaternes liv på Gardehusarregimentet pa Slagelse Kaserne, hvilket blandt andet blev til to popplader baseret på samtaler med soldaterne.