Juryformand Nis Rømers motiveringstale ved prisfesten 26. oktober 2018:

Vi starter jurymødet med at tale om, hvad vi aktuelt synes, er et godt udstillingssted. På den måde kan juryens personlige præferencer og det (desværre begrænsede) udsyn vi har hver især mødes med de kriterier, som vi definerer som vigtige; kunstnerisk energi, intensitet og kuratorisk spidsfindighed. Vi taler ofte om stedets betydning, udformning og sammenhæng med lokalområdet eller geografien. Især de tre første parametre er der skruet helt op for i det sted, vi nu skal præmiere.

En udstilling kan være en synsmaskine at se verden igennem. Det kan gøre os mere menneskelige, fordi det åbner for at forstå verden gennem andres blik og styrker dermed vores indlevelse og forståelse i andre – af andre.

Personligt har jeg det sådan, at hvis min verden bliver for ensidig eller styret af et bestemt verdensbillede, bliver verden kun til én mulighed; der måske står skarpt, men jeg foretrækker langt, når det, jeg ser, er som transparenter lagt over hinanden, så nye muligheder og perspektiver konstant opstår. Hermed også sagt, at viden og visualitet for mig og for juryen et tætomslynget dansende makkerpar: Det lever I op til, udstilling efter udstilling.

Stedets ambition og internationale fokus har ikke megen sidestykke i Danmark, heller ikke blandt de statsstøttede institutioner.

Hvis jeg skulle finde en enkelt ting at kritisere, så bruger I sjældent punktummer i jeres formidling, men har til gengæld en ret høj kommarate. Men I tør være marginale; ikke mange steder arbejder f.eks. med krydsfeltet mellem queer-feminisme og arbejdsmarkedspolitik.

I sommers var vi for anden gang vidne til projektet The Artistic & Curatorial Thing, hvor aktuel kunstnerisk og kuratorisk produktion italesættes, diskuteres og bearbejdes. Igen var det både internationalt og ambitiøst. OG en understregning af, at kunstens felt, meningsskabelse og diskussion er international og grænseløs.

Drag Kings, Phantoms, Mirrors, Hands (one hundred years of dis/appearances) Kan nævnes som en ambitiøs udstilling blandt mange. Om de hundrede år siden den kommunistiske revolution og de queer, feministiske, kommunistiske og neokolonialistiske historier og modfortællinger vi har bygget i mellemtiden. Tak for alle de ting I har bidraget med indtil nu!

Giv en hånd til Christopher Sand-Iversen, Clara Bernal og Iben Bach Elmstrøm fra SixtyEight Art Institute – tillykke med prisen som Årets Kunstnerdrevne Udstillingssted 2018.

– juryen bag tildelingen af de tre præmieringer i BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018 bestod af billedkunstnerne Anna Margrethe Pedersen, Uffe Isolotto og Nis Rømer. Se alle årets vindere her…

Hugo Hopping, Christopher Sand-Iversen, Iben Elmstrøm, SixtyEight Art Institute.

SixtyEight Art Institute modtager BKF-prisen 2018.