Expired: Kunstlivet fejrer kvindelig kunstnerpioners 150 års fødselsdag

12.06.13 | Nyheder

I år ville billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen være fyldt 150 år. Det markeres på forskellig vis i dansk kunstliv.

Mindeplade

Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) inviterer alle interesserede til afsløring af mindeplade for Anne Marie Carl-Nielsen.

Det sker fredag 21. juni 2013 kl.14 på Frederiksholms Kanal 28, København K, kl.14.

Forfatteren John Fellow holder tale, og derefter inviterer KKS på dialog og et glas vin på Thorvaldsens Museum.
Tid: kl.15.00-16.30.

Nyt pragtværk

Odense Bys Museer har i anledning af 150-årsdagen udgivet bogen ‘Anne Marie Carl Nielsen – en registrant over billedhuggerens værker’ af Nana Kildemoes og Gitte Hastrup.

Den fynske billedhugger, der trods sin tids svære vilkår for kvindelige kunstnere skabte flere markante skulpturer og især blev kendt for sin rytterstatue af Christian IX på Christiansborg Slots Ridebane, fejres desuden af Odense Bys Museer med en række arrangementer og aktiviteter for både børn og voksne – teater, musik, workshops og foredrag.

Oversigt over Anne Marie Carl-Nielsen-arrangementer i Odense:

http://oplev.odense.dk/