Kunstnere, forskere og politikere i dialog om klimakunst

30.11.21 | Nyheder

Af Britt Esrom

Endnu mere ekstremt vejr, temperaturstigninger og højere vandstand. Ifølge den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, kommer klimaet under yderligere pres i de kommende årtier, hvis ikke vi begrænser udledningen af CO2. Men hvordan kan kunsten bidrage til at tage udfordringen op? Det drøftede kunstnere, forskere, politikere og kulturaktører i en BKF-debat på Kulturmødet.

Ni paneldeltagere med rødder i kunst, politik, geologi og erhvervsliv deltog i debatten, der faldt i to runder, modereret af journalist og tv-vært, Ane Cortzen. I første runde blev tilhørerne indviet i konkrete erfaringer, hvor kunsten allerede har sat grønne fodspor.

Billedkunster Jette Hye Jin Mortensen fortalte om interessefællesskabet ART+SCIENCE+PERMACULTURE, som hun har været med til skabe. Hun forklarede, hvordan fællesskabet hviler i krydsfeltet mellem forskning, teknologi og æstetik.

”Det er et ligeværdigt samarbejde mellem felterne, hvor permakulturen, det bæredygtige, fungerer som anker for projekterne. Bæredygtighed tænkes således ind i alle led i processen,” sagde Jette Hye Jin Mortensen.

”Samtidskunsten skal gå forrest i klimadebatten i en markant social og materiel omstilling, bæredygtig formgivning, produktion og idégenerering, som er tilgængelig og visionær,” tilføjede hun.

Øverst: BKF’s paneldebat om kunstens rolle i klimapolitikken, Kulturmødet 2021. Foto: Lærke Posselt.

Jette Hye Jin Mortensen: The Lightning/Lynet i Søen, Thorsø. Egetræ dækket af flouriscerende pigment FOTO Heine Mann.

Hånd i hånd med forskning
ART+SCIENCE+PERMACULTURE består desuden af seniorforsker, Pierre-Elouan Réthoré, og ingeniør, Mikkel Friis-Møller, som begge er tilknyttet DTU Risø ved Roskilde, der forsker i bæredygtig energi.

Et eksempel på et tværfagligt, videnskabeligt samarbejde, som er født ud af interessefællesskabet, er det permanente lyskunstprojekt i Thorsø, der er udviklet for Favrskov Kommune og Statens Kunstfond. Her samarbejdede Jette Hye Jin Mortensen med forsker og professor Frederik C. Krebs og forskningsfirmaet InfinityPV.

”Vi udviklede skulpturer i messing og kobber, der selv kan lede lav-voltstrøm fra solcellerne til batteri og programmerede styring til lyskilder, som fungerer off-grid. Det betyder, at lysskulpturen kører på 100 procent solenergi året rundt.”

Billedkunstner og forfatter Amalie Smith fortalte, hvordan hun som kunstner blev tænkt ind fra begyndelsen, da SIRI-Kommissionen 4.0 skulle udarbejde rapporten ’Digitalisering af klimakampen’.

”Jeg fik en åben invitation til at bidrage til rapporten uden forventninger eller betingelser til, hvad jeg skulle skabe,” sagde hun.

Afsæt penge til kunsten
SIRI-Kommissionen blev nedsat i 2016 efter initiativ af folketingsmedlem Ida Auken og ingeniørernes fagforening, IDA. I rapporten præsenterer kommissionen 15 anbefalinger til at reducere energiforbruget inden for digitale teknologier.

Amalie Smiths bidrag blev værket ’Internettet taler’ — en skønlitterær tekst, der kom til at pryde rapportens midtersider, fortalte hun.

”For mange er internettet en ganske abstrakt størrelse, så gennem ord forsøger jeg at gøre det kropsligt, at give det en stemme, der f.eks. udtrykker tanker og ønsker.”

Amalie Smith beskriver samarbejdet som yderst positivt. På spørgsmålet om, hvorvidt hun har et godt råd til, hvordan kunstnere og f.eks. politikere og erhvervsliv fremover kan indgå i samarbejdsrelationer, er hendes svar simpelt:

”Først og fremmest skal man ikke være bange for at række ud efter kunstnere. Dernæst skal man give os frie tøjler, ingen bestillingsopgaver, og så skal man naturligvis huske at afsætte penge på budgettet, både til produktion og honorar.”

Jette Hye Jin Mortensen: Firetrees/Ildtræer, Thorsø. Off-grid solcellesystem med blade der lyser om natten, lavet i samarbejde med forskningsvirksomheden InfinityPV. FOTO Jette Hye Jin Mortensen.

Vejle Kommune er et eksempel på en kommune, som i forbindelse med klimasikring af byen, har valgt at tænke kunst ind i de tekniske løsninger, sagde stadsarkitekt og klimachef i Vejle Kommune, Lisbet Wolters.

”Vi valgte at holde en åben konkurrence med henblik på udsmykning af klimaparken, fordi vi synes, at kunsten kan noget særligt. Den kan skabe billeder, vække følelser og dermed sætte samtaler i gang.”

Trækker naturen ind på museet
Moderator Ane Cortzen indledte anden runde med et spørgsmål til forkvinde for Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen: ”Tror du, at kunst kan være med til at løse klimaudfordringen?”

”Det korte svar er ja,” sagde forkvinden og fortsatte:

”Det er ikke kun herhjemme, vi ser, at kunstnere finder sammen om nye praksisformer med forskere som f.eks. antropologer, biologer og oceanografer. Folk, som er optagede af feltet.”

Hun forklarede videre, at der er sket en bevægelse fra tidligere, hvor man ikke ønskede at instrumentalisere kunsten, til i dag.

”Venedig Biennalen, der dog i år handler om arkitektur, bærer titlen ’How Will We Live Together’, dvs. hvordan kan vi forstå os selv som menneskehed i en ny ydmyghed med mindre arrogance overfor jordkloden,” sagde Christine Buhl Andersen.

Hun fortalte, at det særligt er spørgsmålet om, hvordan vi som mennesker kan leve i, hvad den franske filosof, Bruno Latour, kalder the critical zone, dvs. området mellem atmosfæren og grundvandet, hvor vi ikke er alene, men hvor vi lever i sameksistens med bl.a. svampe, træer og fisk. I laget, hvor vi begynder at forstå, at de også har intelligente strukturer og måder at være på.

”Det er her, vi ser, at kunstnere begynder at skabe haver eller bringe vand ind på museerne eller begynder at undersøge, hvordan fisk taler sammen, og om man kan gøre noget for at deres liv på jorden bliver bedre, når vi ikke er her længere,” sagde hun.

”Dels ved at foretage undersøgelser, der kan føre til konkrete løsninger, og dels ved at skabe oplevelser, der kan gøre det nemmere for os andre at forstå, hvilken situation vi befinder os i.”

Større forståelse for naturen
På et båndet videointerview fastslog professor i geologi, Minik Rosing, hvordan kunsten er afgørende for den grønne omstilling:

”I tusindvis af år har naturen været den primære inspirationskilde for kunsten. De grundlæggende begreber om æstetik og harmoni har sin rod i naturens orden. Kunsten har en fantastisk mulighed for at få os tilbage til naturen, for at genskabe vores kontakt til naturen og til at ville få os til at passe bedre på naturen.”

Den betragtning var Bjørnstjerne Christiansen fra SUPERFLEX enig i. Han fortalte bl.a. om, hvordan kunstnergruppen på det seneste er begyndt at fokusere på det udvidede kollektivitetsbegreb, dvs. hvor man ikke kun fokuserer på andre kulturer og andre mennesker, men hvor man begynder at inddrage et flerartsliv.

”Det kræver en perspektivændring, hvis vi skal skabe nogle forandringer i forhold til klimaet. Vores tilgang er at give andre væsener kunstnerisk agens ved at være nysgerrige og lytte,” sagde Bjørnstjerne Christiansen.

SUPERFLEX: Vertical Migration. Kommissioneret af ART 2030 og TBA21–Academy, støttet af Avatar Alliance Foundation, Dalio Philanthropies, OceanX, Woods Hole Oceanographic Institute (WHOI), Nycarlsberg Fondet, Det Obelske Familiefond, Beckett Fonden og Statens Kunstfond. Vertical Migration er udviklet i samarbejde med Kollision som del af ‘Interspecies Assembly’ af SUPERFLEX for ART 2030. FOTO Lance Gerber.

Kunstnere som forskningsledere
Han fortalte videre om kunstprojektet DEEP SEA MINDING, hvor SUPERFLEX samarbejdede med bl.a. forskere og havbiologer i Stillehavet for at tilegne sig ny viden.

”Vi blev inviteret af organisationen TBA21 til at agere forskningsledere i tre år, hvor vi besluttede os for at undersøge det dybe hav nærmere,” sagde han og tilføjede, at titlen på projektet står i kontrast til deep sea mining, dvs. dybhavsminedrift, som kunstnergruppen forholder sig kritisk overfor.

I DEEP SEA MINDING ser SUPERFLEX bl.a. nærmere på, om vandet vil forvandle sig til en destruktiv eller transformerende kraft, ligesom de foreslår etableringen af nye strukturer, der både kan tjene menneskers og havdyrs behov.

”Det kunstneriske output af DEEP SEA MINDING er skulpturel infrastruktur. Det skulpturelle skal forstås som den klassiske kunst, som man kan kigge på. Infrastruktur vil man normalt ikke forbinde med kunst, men vi tror på, at kunst er liv, og liv er kunst, og kunsten skal fylde i alle aspekter af vores samfund,” forklarede Bjørnstjerne Christiansen.

Tænk kunsten ind i klimakampen
Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, var enig i dét budskab. Kunsten er helt afgørende for vores samfund, sagde hun.

”Den er med til at udvikle os som mennesker og som samfund. Vores stabile klima er i fare, vores eksistensgrundlag er i fare. Det gælder ikke kun os, men også de kommende generationer. Kunsten kan udforske nye løsninger og skabe fællesskaber, der kan gøre en forskel.”

Franciska Rosenkilde efterlyste desuden nye måder at tænke kunst og kultur ind som løsninger i klimakampen.

”Har du et bud på, hvordan vi får gødet jorden for kreative klimaløsninger?” spurgte Ane Cortzen og kiggede over på Michael Folmer Wessman, chefkonsulent for Oplevelse & Velfærd i Dansk Erhverv.

”Det handler først og fremmest om at bringe kunstnere og erhvervslivet sammen for f.eks. at se på produktionsleddet. Altså, hvordan kan man skabe en omstilling, der ikke nødvendigvis går på afvikling, men derimod igennem en udvikling,” sagde han.

”Det er jo noget af det, som kunstnere kan. De kan sætte tingene lidt på spidsen og problematisere udfordringerne. Dermed kan de gøre klimaudfordringen til en mere håndgribelig størrelse.”

BKF: Lad os gå i dialog
Forperson for BKF, Nis Rømer, fastslog, at kulturbranchen også bærer et stort ansvar for at skabe en større bevidsthed om, at kunstnere kan gøre en forskel.

”Klimakamp handler i høj grad også om kulturforandringer, og det kan vi som kunstnere sætte i bevægelse. Politikere kan ikke arbejde hurtigere med den grønne omstilling, hvis ikke befolkningen er med. Hvis de arbejder for hurtigt, risikerer vi, at de går en forkert vej.”

Derfor opfordrede Nis Rømer til, at forskellige kulturaktører går sammen, og går mere offensivt til værks, for at sætte gang i bevægelsen.

”Så vi kan gå i dialog om, hvordan vi kan være med til at spille ind i klimadagsordenen, lave politikforslag og være med til at styrke kulturforandringen. Vi kunstnere er gode til at se de mere dystopiske scenarier, som ligger lige for, men måske skal vi også begynde at tale om, hvordan vi kan leve på nye måder og skabe mere frihed for os som mennesker.”

Denne artikel er bragt i fagbladet Billedkunstneren #4 2021.

Se hele BKF-debatten om kunstens rolle i klimapolitikken på video her…

Se også: Decemberudgaven af Billedkunstneren er udkommet

PANELDELTAGERE I BKF-DEBATTEN KUNST & KLIMA KULTURMØDET 2021
Jette Hye Jin Mortensen, Billedkunstner
Amalie Smith, Billedkunstner og forfatter
Lisbet Wolters, Klimachef og stadsarkitekt, Vejle kommune
Christine Buhl Andersen, Forkvinde, Ny Carlsbergfondet
Bjørnstjerne Christiansen, Kunstnergruppen Superflex
Nis Rømer, Forperson, Billedkunstnernes Forbund
Michael Folmer Wessman, Chefkonsulent, Oplevelse & Velfærd, Dansk Erhverv
Franciska Rosenkilde, Politisk leder, Alternativet
Minik Rosing, Geolog

close

Nyt fra BKF direkte i din indbakke

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund. Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.