Astrid Specht Seeberg
F. 1999
Mit værksted ligger i Nordhavnen. Hvor der er meget byggearbejde. Hvilket giver en energi til værkstedet. Den ene dag vælter den ene bygning uden for vinduet og den næste rejser sig en ny. Jeg arbejder i en gammel maskinhal, som er bygget om til atelier. På et tidspunkt ved jeg, at stedet bliver jævnet med jorden, ligesom jeg kan se det ske uden for vinduet. Sådan er det for mange kunstnere i København. Vi ved ikke helt, hvor længe vi kan være her. Så selvom jeg føler mig enormt fri her i værkstedet, så giver omgivelserne også en følelse af akuthed og fart.
I værkstedet har jeg brug for plads, frihed og alenetid. Egentlig kan jeg godt være lidt af en eneboer og arbejder tit om natten. Mit værksted skal helst være råt. Her er meget højloftet, hvilket giver en stemning af at skabe i en kirke, og så er her samtidig meget industristemning, hvilket skaber et spændende sammenstød. Her er ingen vask, intet afløb. Og i det hele taget bruger jeg meget få redskaber til at skabe min kunst: En pind, et bord, en spand med vand, en gipsplade, en ovn, kavaletter og en talje til større værker. Det simple ved værkstedet og min proces giver mig en frihed.
Jeg har før været entreprenøransat og lavet betonarbejde og finish på bygninger. I det arbejde fandt jeg ud af, at jeg virkelig godt kan lide store armbevægelser og et råt miljø med betongulve, spande, støv, industrireoler. Det åbner nemlig op for at tænke mere praktisk end detaljeorienteret. Fordi mit værksted er stort, tænker jeg også i større værker. Det kan være skulpturer på min egen størrelse. Og jeg tror, at hvis jeg sad i en lille kælder på 12 m², ville jeg lave mere i miniature. Det skalerer faktisk min keramik op, når jeg har de her omgivelser.
Mit værksted har en stue, et kontor, og et værksted, og det er en ret skøn opdeling. På den måde kan jeg tegne i ét rum, arbejde med det mere støvede i et andet og ligge og drømme og læse i et andet, mens jeg kigger ud på vandet i Nordhavnen. Jeg har ret mange bøger, som jeg kigger i. Min kæreste er nemlig antikvar og har tit bøger, som jeg finder og tager med til værkstedet. Mit værksted er egentlig et ret drømmeagtigt sted, der svømmer en dejlig stemning rundt derinde.
Jeg bruger som sagt få værktøjer, men det sker tit, at jeg går på udkig efter materialer i naturen til at lave overflader i mine værker. Det kan være bark, som jeg bruger til at lave horn til en skulptur, eller sten, som jeg hakker ind i leret. Fordi her er ret råt, kan jeg også lave eksperimenter, som måske ville blive opfattet som ulækre i en almindelig gård i København. Som når jeg eksperimenterer med fiskekranier fra en havtaske og kan lave afstøbninger af dem.
Mit værksted og min arbejdsproces er også ret påvirket af vejret. Det kan nemlig blive rigtig koldt i værkstedet. Så om vinteren arbejder jeg i et højt tempo mellem rummene for at holde varmen og har en ret intens arbejdsrytme, når ovnen er tændt. Jeg har tit gang i syv værker på én gang, og jeg genbruger også leret, når jeg ikke er tilfreds, så der er meget lidt spild i min proces. Det er noget af det, jeg elsker ved at arbejde med ler, at det er alsidigt, at det kan gå igennem mange stadier flere gange. Det gør det enormt levende at arbejde med. Når jeg har haft meget intense arbejdsperioder, bliver jeg enormt træt, og så bruger jeg værkstedet mere rekreativt og opholder mig mere i læsesalen, hvor jeg slapper af, tegner, tænker.