Af Matilde Duus, Fagbladet Billedkunstneren #2 2025
I sommer flyttede jeg til Svendborg på Sydfyn med min kæreste, billedkunstneren Nils Elvebakk Skalegård og vores datter Ebba. Efter mange år i København og tre år i Moss i Norge, er vi landet her, tæt på skov og hav i en lille by med potentiale.
Jeg har lejet mig ind i en industribygning ved havnen. Det er det største atelier, jeg nogensinde har haft. Næsten 100 m2 – til måske en fjerdedel af prisen i København. Det er et aflangt lokale med højt til loftet. Hele den ene endevæg er et stort nordvest-vendt vinduesparti. Det betyder, at der er meget lys i det ene ende og dunkelt i den anden.
Jeg arbejder primært med materialet glas i min praksis, så jeg er nødt til at have et atelier med stærkstrøm og plads til mit skærebord og min glasovn. Gennem tiderne har jeg kæmpet min ovn gennem smalle døre og stejle trapper til diverse tidsbegrænsede lejemål, så det er fantastisk endelig at have et atelier med brede døre og vareelevator på ubestemt tid.
Det er mega luksus og privilegeret at have så meget plads, og jeg nyder at kunne arbejde på flere projekter på en gang uden at måtte rydde til side hele tiden. Jeg har indrettet mig med forskellige stationer. I den lyse ende mod vinduet tegner jeg, klipper collager, tænker og kigger på værker. I midten har jeg et stort stabilt bord til glas–skæring, et bord til metalarbejde samt opbevaring. I den anden ende, som også er den mørke ende af atelieret, har jeg en vask og min glasovn.
Bygningen, jeg lejer mig ind i, har mange forskellige slags lejemål, kun én anden er kunstner. Så det er ikke et socialt arbejdsfællesskab. Når jeg kommer på atelieret, er det for at arbejde og finde ro. Heldigvis har Svendborg og omegn et relativt rigt kulturliv byens størrelse taget i betragtning. Her findes gode og dygtige kollegaer, kunstskolen FLUK, SAK Kunstbygning, Frederiksø Kunst & Kultur, det kunstnerdrevne udstillingssted du.al, galleri DGV, lysfestival m.m. Der findes steder at mødes og holde samtalen i gang om kunst og liv. Og så er Svendborg åbenbart ikke længere væk, end at folk godt gider at tage vejen – jeg har i hvert fald allerede haft flere atelierbesøg fra storbyerne.