Kunstnernes Retshjælp-kursus: 1:1 juridisk vejledning ved Kunstnernes Retshjælp 

22.04.26 | Kursuskalender

Få juridisk vejledning indenfor dit kunstneriske virke med en vejleder fra Kunstnernes Retshjælp. Din vejledning kan f.eks. omhandle juridiske problemer indenfor kontrakter, ophavsret, skatteretlige problemstillinger eller spørgsmål om køb og salg af værker eller erstatning. Din session varer 30 min., hvor du får en privat samtale med retshjælpens vejledere.

Kunstnernes Retshjælp er baseret på frivillig arbejdskraft, og der ydes gratis juridisk vejledning til alle udøvende og skabende kunstnere, som f.eks. billedkunstnere, skuespillere, forfattere, designere og musikere osv. Kunstnernes Retshjælp består både af jurastuderende og færdiguddannede jurister.

Bemærk venligst, at Kunstnernes Retshjælp ikke behandler spørgsmål uden tilknytning til kunstneres virke, som f.eks. separation og skilsmisse, boligsager, forbrugerkøb, testamente og arv og straffesager. Ved spørgsmål vedrørende generelle skatteforhold og dagpenge henvises til Skattestyrelsen.

 

Forberedelse: Forud for din vejledningssamtale bedes du sende et par linjer om, hvad du ønsker vejledningen indenfor. Vedhæft også gerne relevant dokumentation, f.eks. kontrakter, aftaler, korrespondance eller lignende.

Kursusinformation:

Dato: 3. juni 2026, kl. 18:00 – 20:00

Lokation: Billedkunstnernes Forbunds lokaler ved Vesterbrogade 40, 5 th, 1620 København

Tilmelding:

Du tilmelder dig vejledningsmødet ved at udfylde denne form: 1:1 juridisk vejledning

Du skal senest have tilmeldt dig den 26. maj, 2026 kl. 23:59. Vi kan ikke gennemføre tilbuddet ved færre end 5 tilmeldte. Bemærk venligst at der maks. kan være 8 tilmeldte. Hvis du derfor ikke får tilbudt et møde, er du velkommen til at tilmelde dig igen ved næste vejledningsmøde eller skrive en mail til kunstnernesretshjaelp@gmail.com