HEIRLOOM – center for art and archives og Billedkunstnernes Forbund inviterer til en arrangementsrække, der tilbyder en række perspektiver på, hvordan billedkunstnere kan gå til og arbejde med deres eget kunstneriske arkiv. Hensigten er at styrke kunstnernes bevidsthed om deres samlede arbejde ud fra ophavsretlige-, juridiske-, konserveringsmæssige – og kunstneriske perspektiver og inputs.
HEIRLOOM — center for art and archives er et non-profit kunstcenter i København dedikeret til at udstille og initiere projekter med fokus på det kunstneriske arkiv. HEIRLOOM betyder arvestykke på engelsk, og organisationen er optaget af at udforske det kunstneriske eftermæle og oversete samlinger i dialog med samtidskunsten. Programmet retter særlig opmærksomhed på flygtige værkpraksisser og diskussioner omkring køn, identitet og transnationale udvekslinger. Det er Heirlooms ambition at genbesøge og kontekstualisere kunstpraksisser gennem nye kuratoriske koncepter og formater. Organisationen er fysisk placeret i København, men opererer internationalt.
HEIRLOOM er stiftet og drives af kuratorer og kunsthistorikere Johanne Løgstrup og Stine Hebert som respons på det akutte behov for at dokumentere og tilgængeliggøre kunstens mange historier.
Arrangementrækken er støttet af BKF’s Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler.
Målgruppen er professionelle billedkunstnere, men der vil også være pladser til f.eks. kuratorer og kunsthistorikere.
Kurset består af fire workshops og to studiekredse. Workshops varighed 3 timer. Studiekreds varighed 2 timer:
Program:
17. september, kl. 15-18: Arkivets værdi og potentialer
8. oktober, kl. 15-18: Vejen ind i mit kunstneriske arkiv – Om registrant, indsamling og dokumentation
5. november, kl. 15-17: Studiekreds
19. november, kl. 15-18: Hvordan opbevarer jeg mine værker – Materialevalg, opbevaring og dokumentation.
14. januar, kl. 15-18: Værkernes fremtid – Testamente og ophavsret
28. januar, kl. 15-17: Studiekreds
Kursusinformation:
Datoer: 17/9, 8/10, 5/11, 19/11, 14/1, 28/1
Sted: København
Egenbetaling: 500 kr. for alle 6 gange samlet, inkl. en let forplejning (1.500kr. for ikke-medlemmer). Det er kun muligt at tilmelde sig til alle arrangementer samlet. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om hvad du håber at få ud af at deltage i arrangementsrækken på stud@bkf.dk
Tilmelding: Til stud@bkf.dk Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om hvad du håber at få ud af at deltage i workshop eventforløbet.
Tilmeldingsfrist: 6. august 2025