Empathic Environments er en platform for tværfaglige samtaler og samarbejder om kunstneriske projekter i bygninger, byer og landskab. Empathic Environments er initieret af kunsthistoriker Stenka Hellfach og arkitekt maa og journalist Tyra Dokkedahl.
I efteråret 2021 gennemførte vi tre samtaler under navnet FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling. Her i 2022 fortsættes konceptet under navnet Empathic Environments og der afholdes fire samtaler og et fagligt seminar i efteråret.
CASE 4:
Terra Incognita, Trondheim
– tværfaglige samarbejder i kunstkonkurrencer og realisering
Tid og sted: 30.11 kl. 16.30-18.30 i Arkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København
Deltagere: Kira Maria Svankjær, arkitekt og seniorrådgiver, BARK, Anders Krüger, billedhugger, Marianne Levinsen, landskabsarkitekt, Marianne Levinsen Landskab
Moderator: annonceres snart
Projektet Terra Incognita (22. juli-monument), 2016, er skabt af billedhugger Anders Krüger og landskabsarkitekt Marianne Levinsen. I en samtale med Kira Maria Svankjær taler de om det tætte samarbejde mellem kunstner og landskabsarkitekt, om at byde ind på en kunstkonkurrence og om, hvordan tværfaglige samarbejder kan bidrage til at styrke steders identitet – som er formålet med Realdanias og Ny Carlsbergfondets nye kampagne Stedet Tæller X.
Tilmelding her
FORMAT
Terra Incognita er omdrejningspunkt for en tværfaglig samtale mellem paneldeltagerne. Samtalen er faciliteret og publikum er også inviteret med, når paneldeltagere udveksler viden om og erfaringer med at udvikle kunstneriske projekter i det bygninger, byer og landskab.
Efter den faglige samtale er der samtalesalon og netværk på tværs af faggrupper. Som publikum møder du dermed både dem, der har udviklet projektet og andre professionelle. Forhåbentligvis får du både nye ideer og bekendtskaber med hjem.
MÅLGRUPPE
Målgruppen er fagpersoner, herunder billedkunstnere, arkitekter, landskabsarkitekter, kunsthåndværkere og designere, der har interesse for og gerne erfaring med kunstneriske projekter i bygninger, byer og landskab – og som ønsker at opnå viden, blive inspireret og møde mulige samarbejdspartnere.
ØKONOMI
Arrangementet koster 30 kr. for medlemmer af Akademisk Arkitektforening, Billedkunstnernes Forbund, Danske Kunsthåndværkere & Designere og Danske Landskabsarkitekter, og 50 kr. for andre interesserede. Er du medlem af BKF? Så kan du få din billet gratis. Tilbuddet gælder for de første 10 tilmeldte til en af de tre arrangementer.
ØVRIG INFO
Ved tilmelding accepterer du, at der bliver taget billeder til arrangementet. Billederne bliver brugt til dokumentation, kommunikation og formidling af Empathic Environments’ aktiviteter på egne kanaler og relevante samarbejdspartneres platforme fx web, nyhedsbreve og sociale medier.
OM EMPATHIC ENVIRONMENTS
Empathic Environments samarbejder med Akademisk Arkitektforening, Billedkunstnernes Forbund, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Danske Landskabsarkitekter, Copenhagen Architecture Festival, AKB Taastrupgaard, Danmarks Tekniske Universitet og kurator Ida Højgaard Thjømøe.
Empathic Environments er støttet af Dreyers Fond og Statens Kunstfonds Projektstøtte- og Legatudvalg for Arkitektur og Projektstøtteudvalg for Billedkunst.
Læs mere på www.empathicenvironments.org og følg med på Instagram www.instagram.com/empathicenvironments
Foto øverst: Terra incognita, Trondheims mindested for 22. juli hændelserne, af Marianne Levinsen og Anders Krüger