Læs forperson Marie Thams’ leder fra Fagbladet Billedkunstneren #1 2025.
Kunsten er en central del af den offentlige samtale og spiller en afgørende rolle i vores demokratiske samfund. Men med denne vigtige position følger også en risiko. Mange billedkunstnere arbejder i det offentlige rum og er derfor særligt udsatte. Vi ved fra flere medlemmer, at de oplever chikane på sociale medier, truende beskeder eller endda fysiske overgreb i forbindelse med deres arbejde. Samtidig viser en nylig rapport, som Kulturanalys Norden har lavet for Nordisk Ministerråd, at billedkunstnere på tværs af de nordiske lande er blandt dem, der i stigende grad udsættes for trusler og vold, og at de oplever, at deres kunstneriske frihed er blevet begrænset.
Vi ser også eksempler på, at kunstnere får aflyst eller mister opgaver på grund af deres kunstneriske udtryk eller politiske holdninger. Vi har blandt andet oplevet det i forbindelse med debatten om den såkaldte ’koranlov’ og situationen i Gaza, hvor kunstnere har fået aflyst udstillinger eller oplevet manglende salg som konsekvens af deres holdninger. Kunst skal også kunne arbejde med svære emner og sætte kritisk lys på samfund og sameksistens – uden frygt for repressalier.
Som kunstner står man ofte alene med sit arbejde, men det betyder ikke, at man skal stå alene med konsekvenserne af trusler og chikane. Vi opfordrer vores medlemmer til at søge støtte, både ved at kontakte os og ved at række ud til samarbejdspartnere, organisationer og institutioner. Vi ved, at flere kommuner og udstillingssteder anerkender problemstillingen og ønsker at tage medansvar, når for eksempel kunst i det offentlige rum møder modstand. Det er en vigtig udvikling, som vi i BKF vil arbejde for at styrke.
De tal, vi har set i Kulturanalys Nordens rapport samt vores egne tidligere undersøgelser, understreger problemets omfang. Mange kunstnere oplever chikane, og for nogle fører det til selvcensur. Når kunstnere tvinges til at begrænse deres udtryk, mister vi alle noget. Kunsten skal kunne være fri, modig og eksperimenterende – og kunstnerne skal kunne arbejde og leve trygt, uden frygt.
Noget andet, der også opleves begrænsende og utrygt, er dårlige arbejdsvilkår. BKF har for nylig igangsat en undersøgelse af, hvor meget tid billedkunstnere bruger på arbejdet med udstillinger. Analysebureauet Analyse & Tal står for opgaven, der blandt andet består i at interviewe en lang række kunstnere på tværs af praksisser om alle de opgaver, der ligger i at udstille, men som ikke direkte har noget med værkproduktionen at gøre. Rapporten er endnu ikke færdig, men der er ikke tvivl om, at mange kunstnere oplever, at de honorarer, der udbetales, er for lave, og at mængden af usynligt arbejde er stort. Mange fremhæver, at det ikke altid er nemt at skille det kunstneriske arbejde fra resten af udstillingsarbejdet, og at kunstneren ofte føler sig presset til at påtage sig ekstra opgaver, som der ikke modtages honorar for. Det kan for eksempel være i forbindelse med dokumentation, formidling og markedsføring af udstillingen. Med rapporten får vi en baggrundsviden, der kan give et bedre forhandlingsgrundlag og i sidste ende en bedre honorering af billedkunstnere. Og det er hårdt tiltrængt.
I dette nummer af Fagbladet Billedkunstneren bringer vi blandt andet en række artikler om initiativet ART/WORK i Trekantområdet, hvor tre store kulturinstitutioner er gået sammen om at samle kunstnere, kulturaktører og kreative iværksættere fra lokalområdet til konference og kunstnermøder, hvor det blandt andet bliver diskuteret, hvad der skal til for at flere kunstnere trives i deres arbejdsliv. For nok ligger der som udgangspunkt en stor fleksibilitet i kunstnerlivet, men hvis man har svært ved at få sit liv til at hænge sammen økonomisk og balancere arbejdsliv og privatliv, går det ud over trivslen.
Kun ved at anerkende og adressere de udfordringer, kunstnere står over for, kan vi sikre et bæredygtigt og mangfoldigt kunstnerisk miljø, der gavner os alle.
Foto øverst: Forperson Marie Thams. Foto: Maria Fonfara.