Af Laura Elisabeth Lind, Fagbladet Billedkunstneren #2 2025
På et bakket område med græs, blomster og urter summer det af liv fra sommerfugle og bier. Rundt omkring på den vilde mark kan man ane små spæde skud. For her på marken har Rune Bosse plantet 1500 røde træer med frø høstet fra den lange blodbøge-allé, der fører ind til Oremandsgaard Gods. Midt på den vilde mark står en af hans levende træskulpturer: en blodbøg og en grøn bøg skråner ind mod hinanden og er bundet sammen midtpå, så de danner et X. Han vil undersøge om de to træer kan udveksle dna, hvis de vokser sammen.
Det er her – i naturens museum – på det bakkede græsområde og i løvskoven ved siden af, at han bøjer og vrider træerne, så de vokser videre i kunstfærdige former. Her foregår kunst på naturens præmisser. Og det tager den tid, det nu tager.
“Det giver virkelig mening for mig at arbejde som kunstner på den her måde. Når man arbejder med skov, gør man noget for de næste generationer, ligesom andre har gjort noget for os. Man planter ikke træerne til sig selv, men til sine børn, børnebørn og deres børn,” siger billedkunstner og skovarbejder Rune Bosse.
Han mener, at der er en vigtig lære af træernes tidslighed i forhold til det høje tempo, vi ofte alle lever i og de udfordringer, vi står i – personligt og globalt.
“Om 50 år er her en rød skov. Det vil være et anderledes syn, som måske kan skærpe folks nysgerrighed på træerne og naturen. Det kan give et nærvær. Og en tilstedeværelse, som gør, at vi føler os forbundne med naturen.”
Og det er der brug for, mener han. For i medierne hører vi ofte om CO2-procenter, kvoter og andre tørre klimatal. Det kan være godt nok. Men det giver os ikke en den nødvendige relation til træerne, insekterne og planterne:
“Jeg tror, vi har meget mere lyst til at passe på skoven og resten af naturen, hvis vi holder af den, end hvis vi får at vide, at jorden går under om 50 år,” siger Rune Bosse og tilføjer:
“Vi har brug for at skabe en relation til naturen og forstå, hvad en skov er, før vi kan begynde at tale om tørre tal, som ellers bare fremmedgør os fra det hele.”
En skulpturel æblelund
Rune Bosse er 37 år og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Olafur Eliassons eksperimentelle kunstskole i Berlin. Naturen har altid været omdrejningspunkt i hans værker. De har været udstillet på en bred vifte af museer – herunder Ordrupgaard, HEART Herning Museum of Contemporary Art og Kunstforeningen Gl Strand, og pt er han i gang med at lave naturkunstværker uden for og inden for ved natur- og teknologilaboratoriet LIFE Lab Sjælland i Vordingborg. Fælles for det hele er, at han udforsker naturen og dens kredsløb gennem forskellige formater som installation, skulptur, video og landart.
Han bor i København, men her på Oremandsgaard Gods har han et stort atelier, en gammel istandsat skurvogn, og han har fået stillet den skrånende mark og løvskoven til rådighed for sine kunstneriske eksperimenter af August Hage, godset ejer, der tilbage i 2013 overtog nøglerne til det store hvide gods. Rune Bosse er nemlig vokset op her på egnen og har gået i børnehave med godsejeren, som han har leget med i skoven og på markerne omkring godset. Derfor holder han også meget af at komme tilbage til træerne og det bakkede markområde, skovlaboratoriet, som han kalder det.
Allerede et par år før barndomsvennen overtog godsnøglerne, fik Rune Bosse lov til at lave flere af sine kunstneriske eksperimenter her i skoven omkring godset, og da barndomsvennen trådte til som godsejer, og det hele tog en mere moderne retning med destilleri, tegnestuer og atelieret, begyndte Rune Bosses kunstneriske rødder for alvor at spire på godset. For her har han naturen og træerne lige uden for døren.
“Det giver mig meget at kunne følge træernes vækst og forfald helt tæt på. Det gør det nemmere at forstå træerne,” siger Rune Bosse.
Men i takt med, at han brugte mere og mere tid på godset, begyndte han også at blive frustreret over, at han ofte blev nødt til at slå naturen ihjel, når han skulle bruge den i sine værker på de forskellige museer:
“Jeg var kommet dertil, hvor jeg også gerne ville bruge naturen på en anden måde i mine kunstværker.”
Så i 2019 startede han på uddannelsen til skov- og naturtekniker på Skovskolen for at lære mere om, hvordan man gør det modsatte af at slå planterne ihjel – han lærte at plante og gro træer. Under uddannelsen var han i et halvt års praktik på godset. Stedet voksede mere og mere på ham, og en dag da de gik og plantede en masse æbletræer til den økologiske æblebrændevin og æblegin, som godsets destilleri laver, spirede en ny idé frem:
“Jeg ville arbejde med levende træer som værker.”
Da de var færdige med at plante de mange æbletræer, var der nemlig 600 træer til overs, og Rune Bosse fik den idé, at han ville skabe en kunstnerisk æblelund af træerne og generelt arbejde mere med levende træer. Godsejeren var med på idéen, og inden længe var 5,3 hektar jord blevet til det skovlaboratorie, hvor Rune Bosse i dag arbejder med sine træskulpturer. Æblelunden er dannet af 20 store og små æblecirkler med en ny sort i hver ring, og alle æbleringene snor sig rundt om hinanden. Cirkelformen minder ham om naturens cyklus, årstiderne og alt det, der naturligt går i ring.
“Jeg bruger naturen til at forstå tiden. Lytter vi til naturen, fortæller den os den os noget om det cirkulære og gentagelserne frem for det fremadskridende og lineære, som vi ellers er tilbøjelige til at følge her i den vestlige verden.”
Naturens værker
I den anden ende af den vilde mark med røde bøgetræer drømmer Rune Bosse om at bygge et besøgscenter, så skovlaboratoriet kan blive til et udflugtssted – et slags museum med naturens egne værker. Han har derfor søgt kommunen om tilladelse til at bygge i landzonen og har samtidig søgt fondsmidler til at etablere et større stiforløb, så hele det grønne kunsteksperiment kan blive tilgængeligt for offentligheden.
“Der er ikke meget at se nu, for træerne er stadig små. Men de gror og vokser sig større og større, og man kan komme og se begyndelsen, forstå idéen og forestille sig, hvad det kan blive til.”
Han kan også godt se for sig, at de yngre generationer kommer forbi og oplever de skovens kunstværker:
“Jeg er i kontakt med kommunen i forhold til at lave workshops med skoletjenesten, så børn og unge kan komme herud.”
De forskellige kunstneriske eksperimenter i skovlaboratoriet vokser stille og roligt ved siden af de andre kunstprojekter og værker på museer, som han lever af. Men det er her blandt de skæve træer, og den røde løv, at han for alvor blomstrer som kunstner:
“Når jeg har økonomisk overskud fra mine udstillinger og fra de kunstværker, jeg sælger, kan jeg tage her ned og plante træer. Den balance vil jeg gerne ændre, så jeg kan bruge mere tid på skovlaboratoriet og måske gøre det mere og mere til en levevej.”
Men det er ikke altid nemt. Når det kommer til fondsansøgningerne oplever han ind i mellem bump på sin vej – alligevel er han fortrøstningsfuld:
“Ofte falder jeg mellem to stole. Kunstfolkene har svært ved se, at det er kunst og ikke skov, og skovfolkene synes, at der skal være en vis mængde træer og planter pr hektar, og træerne skal i øvrigt også helst stå i lige rækker. Så i deres øjne er det hverken skov eller kunstværk,” siger Rune Bosse og tilføjer:
“Men jeg har en god mavefornemmelse. Det handler ofte om at møde de rigtige mennesker. Så jeg tror på, at det nok skal vende – måske når det hele er groet lidt mere. Det tager lang tid. Sådan er det med træer.”
Han håber også, at tidens fokus på mindre CO2-udledning og vildere natur kan åbne nogle nye grønne og kunstneriske døre. For omkring hver sjette landbrugsmark skal snart omlægges til skov eller vild natur i forbindelse med aftalen om den grønne trepart, og inden udgangen af 2025 skal fordelingen af landbrugsarealerne være på plads. Derefter skal man finde ud af, hvad områderne så skal bruges til:
“Umiddelbart tænker man kun i to løsninger, enten produktionsskov eller urørt skov og anden vild natur. Men jeg synes, der er en tredje og oplagt løsning, nemlig den mere publikumsvenlige skov – skoven som en destination, hvor man kan komme og opleve det særlige, som en skov også kan være.”
Han har allerede været i kontakt med borgmesteren og politikerne i Vordingborg Kommune. Og ifølge ham selv er de åbne for idéen:
“Så jeg håber, at jeg kommer med til bordet ved næste fase, når vi skal finde ud af, hvad den nye skov her i området skal bruges til.”
Levende træværker
Selvom træerne tager den tid, de nu tager om at vokse, så står de allerede nu som små opsigtsvækkende skulpturer på godsets arealer. Det ser man særligt inde i den grønne løvskov mellem æblelunden og den vilde mark. Her bor unge og gamle træer side om side. I bunden vokser der forskelligt skovkrat, bregner og brændenælder, og midt i det hele står et par unge ahorntræer. De er bundet sammen et par meter op ad stammen, og tilsammen danner de en trekantet A-form. Her i løvskoven har Rune Bosse valgt, at han kun må bruge håndværktøj – ingen motorsav eller elektriske redskaber. For hvis han kun har sine bare hænder og en økse, er han mere sidestillet med naturen:
“På den måde forsøger jeg at tage skoven alvorligt og lærer også en masse om træernes vækst.”
Lidt længere fremme står et lille bøgetræ. De øverste meter er sirligt bøjet rundt i en cirkel, så træet har en rund P-form med en masse små sidegrene. Og der er flere formationer, hvor grenene er bøjet og trukket til nye og anderledes skæve former, der står i kontrast til resten af skovens gamle lige stammer.
“Det meste skov, vi har i Danmark, er produktionsskov, hvor man sorterer de skæve stammer væk. Jeg eksperimenterer med at gøre det modsatte ved at trække i dem og binde dem sammen, så de bliver skæve.”
Det er en meget langsommelig proces. For de vokser naturligt mod lyset. Når man gør en ting, gør træet noget andet, forklarer Rune Bosse. Han synes, det er vigtigt, at vi har en relation til træerne og naturen, og derfor håber han, at mange fremover kommer forbi og ser de grønne og røde skulpturer.
“Det bliver en fantastisk sanselig skov. Når du ser træerne på en ny måde, så tror jeg, at du er til stede på en anden måde end normalt. Måske kan det fremkalde en følelsesmæssig forbindelse til træerne,” siger han og tilføjer:
“Vi er nødt til at have en forbindelse til naturen, før vi får lyst til at passe på den.”
Fotos:
Billedkunstner Rune Bosse har fået stillet 5,3 hektar jord på Oremandsgaard Gods til rådighed for sine kunstneriske eksperimenter. Her former han træer til levende opsigtsvækkende skulpturer, planter rød løvskov og drømmer om at åbne et besøgscenter. Foto: Martin Dam Kristensen.