Udstillingen har blandt andet deltagelse af robotten Ai-Da, der tidligere har fået sine værker udstillet internationalt og i 2024 fik solgt et portræt af den britiske matematiker Alan Turing for over syv millioner kroner.

I programmet understregede Marie Thams, at udstillingen er relevant, fordi den sætter fokus på teknologiens udvikling og kunstens betydning. Hun fremhævede, at kunstig intelligens (AI) kan være et redskab i kunstnernes værktøjskasse, men pegede samtidig på ophavsretlige udfordringer, som BKF arbejder med.

På spørgsmålet om, hvorvidt robotkunst truer billedkunstnernes levebrød, svarede hun nej:

“Billedkunstnere skaber originale værker baseret på teknisk kunnen og levede erfaringer.”

Billedkunstnere, som det ser ud nu, er mindre pressede af AI end for eksempel mere kommercielle praksisser og illustratorer, der kan rammes hårdere af udviklingen. Et uløst problem for kunsten er især, hvordan AI trænes på eksisterende værker uden betaling til kunstnerne – en problematik, der diskuteres på europæisk niveau.

Se indslaget på TV2 News  (bag betalingsmur)

Læs og se indslag på TV2 Nord om Ai-Da på Utzon Center i Aalborg