Mentor: Anja Franke

05.04.18 |

Anja Franke er mentor i Billedkunstnernes Forbund

Anja Franke er uddannet fotograf i København og New York, 1985, og billedkunstner og cand.phil. i kunstformidling og teori på Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1994.

Som konceptuel billedkunstner arbejder Anja med identitet, køn og kultur. Hun stiller spørgsmål til det offentlige og private rum i forhold til det lokale og globale miljø.

Anja arbejder med site-specific og installation, mixed media og kunstudsmykning i det offentlige rum og på bygninger. Til daglig er hun kunstnerisk leder af InstantHERLEV institute, som danner platform for internationale kunstudstillinger.

Anja er repræsenteret ved Nivaagård Malerisamling, Statens Museum for Kunst, Kunst på Arbejdspladsen, Museo de Arte y Diseňo Contemporáneo i San José, Costa Rica, og hun har stået bag den permanente kunstudsmykning DAG&NAT i Skovlunde bypark, Ballerup.

Læs mere om Anja Frankes arbejde: www.anjafranke.dk