Netværksdag for dimittender 2026

09.09.26 | Events


Netværksdag for nyuddannede billedkunstnere

Den 1. oktober 2026 kl. 9.30-17.00
På Thoravej 29, 2400 København NV ved Art Hub Copenhagen

Har du netop eller inden for de seneste fem år taget afgang fra et kunstakademi i Danmark eller udland? Og ønsker du at få mere viden om dit nye arbejdsliv som professionel billedkunstner? Så er dette arrangement måske noget for dig.

Den 1. oktober 2026 inviterer Billedkunstnernes Forbund (BKF) sammen med Aarhus Billedkunstcenter (AaBKC), Statens Værksteder for Kunst (SVFK) og Art Hub Copenhagen (AHC) til en hel dag med faglige oplæg, workshop og rundvisning samt uformelle møder mellem dimittender og oplægsholdere.

På dagen dykker vi sammen ned i nogle af de aspekter, der er gode at have styr på for at få hverdag, økonomi, faglig udvikling og karriere til at hænge sammen som nyuddannet.

Vi taler blandt andet om, hvordan man kan organisere sin kunstneriske praksis, skrive en god fondsansøgning, forhandle honorarer og værkpriser, og hvilke muligheder der findes for forskellige residencies og arbejdsophold i Danmark. Arrangementet giver dig desuden mulighed for at møde dine kolleger og skabe nye forbindelser.

 

Deadline for tilmelding er onsdag den 23. september 2025.

Netværksdagen er for dig, der er dimitteret fra et kunstakademi enten i udlandet eller i Danmark inden for de seneste fem år, og som ønsker at erfaringsudveksle og få mere viden om det nye arbejdsliv, som venter.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Send en kort motivationsmail (2-5 linjer) til Billedkunstnernes Forbund på kontakt@bkf.dk om hvorfor du ønsker at deltage, og hvad du håber at få ud af netværksdagen.

 

Program

Programmet foregår på dansk og ser således ud:

Kl. 9.30 Check-in og kaffe

Kl. 10.00 Velkomst

Kl. 10.05 Præsentationsrunde

Kl. 10.30 Oplæg om dagpengeregler af AJKS og A-kassevejleder Gitte Nielsen

Kl. 11.10 Kort pause

Kl. 11.15 Oplæg og samtale om kunstnerdrevne udstillingssteder ved Mie Frederikke Fischer Christensen fra Sydhavn Station

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 12.45 Oplæg af Maia Lorentzen fra Cybernauterne om platforme, censurering, synlighed, samt forskellige kommunikationsformer og måder/medier at formidle sin praksis på.

Kl. 13.30 Pause

Kl. 13.45 Oplæg og samtale om det nye ’Fair Practice Kodeks’ ved billedkunstner og projektleder for initiativet Fair Practice Kultur, Maj Horn

Kl. 14.30 Pause

Kl. 14.45 Oplæg om fondsansøgning og arbejdslegater ved billedkunstner og medstifter af Deep Forest Art Land, Søren Taaning

Kl. 15.30 Pause

Kl. 15.40 Oplæg om residencies, atelierer og værksteder ved direktør på SVFK, Frederik Hardvendel, Head of Residencies hos AHC, Marie Braad Larsen og Pamela Grombacher, projektleder hos AaBKC

Kl. 16.30 Rundvisning i AHC’s værksteder på Thoravej 29.

Kl. 17.00 Tak for i dag!

Efter arrangementet vil alle deltagere modtage en opsamlende mail med slides fra dagens oplæg.

 

Læs om tilgængelighed og transport til Thoravej 29 her

Læs mere her