Når publikum møder kunsten på museer og i kunsthaller, er det de udstillede værker, der tiltrækker sig opmærksomhed. Men arbejdet bag udstillingerne rummer langt mere end selve værkproduktionen. Kunstnernes indsats kan overordnet opdeles i to spor: Dels det synlige, som består af de færdige værker, dels en række ofte usynlige opgaver relateret til forberedelse, koordinering og efterarbejde – herunder kommunikation, logistik og dokumentation. Disse opgaver kræver betydelig tid og energi og er sjældent tydelige for omverdenen.

”Formålet med analysen er at skabe et mere nuanceret billede af kunstneres arbejdsindsats i forbindelse med udstillinger og dermed give en bedre forståelse, anerkendelse og honorering af dette arbejde,” siger forperson for Billedkunstnernes Forbund Marie Thams.

Manglende indsigt i kunstneres samlede arbejdsopgaver gør sig gældende både blandt kunstnere selv og blandt institutioner som museer og kunsthaller. Mange undervurderer, hvor meget tid og energi der går til de praktiske og administrative aspekter af en udstilling – opgaver som i omfang kan matche selve kunstproduktionen. Hvis kunstnerne skal sikres en rimelig og retvisende betaling, er det nødvendigt at synliggøre dette arbejde.

Lav betaling og høje krav

Den nye rapport bygger på en række kvalitative interviews med i alt 16 kunstnere, der er rekrutteret med henblik på at afspejle diversiteten i værks-og praksistyper og dermed indfange de forskellige arbejdsbyrder, der knytter sig hertil. Kunstnerne fremhæver blandt andet følgende forhold:

  • At de honorarer, kunstnerne får udbetalt, ofte er meget lave. Som regel i en grad så man ikke kan leve af dem.
  • At udstillingshonoraret ikke dækker tilstrækkeligt for kunstnerens tidsforbrug i forbindelse med installation af værkerne.
  • At billedkunstnere står i en prekær arbejdssituation i forhold til en etableret institution i en forhandling, og dermed kan føle sig presset til at indgå en utilfredsstillende aftale.
  • At kunstneren ofte påtager sig rollen som projektleder. Det medfører et merarbejde, når kunstneren ikke kun skal overskue og styre sit eget projekt, men også være projektleder for udstillingsstedets ansatte.
  • At det ikke altid er nemt at adskille kunstnerisk praksis fra det administrative arbejde. Det kommer særligt til udtryk, når kunstnerne stiller høje krav til udstillingsstederne i forhold til værkdokumentation eller værktekster og ofte må påtage sig ekstra arbejde for at leve op til egne standarder.

Minimumshonorarer kun et skridt på vejen

Marie Thams håber, at rapporten kan være med til at styrke både Billedkunstnernes Forbund og de udstillende kunstneres grundlag for forhandling. I samarbejde med andre billedkunstnerorganisationer og brancheorganisationer for museer og kunsthaller har Billedkunstnernes Forbund ad flere omgange medvirket til indgåelsen af en minimumshonoraraftale for kunstnere ved udstillinger.

”Aftalerne har været et vigtigt skridt i retning af større anerkendelse af kunstneres arbejde i udstillingssammenhæng, men rapporten viser, at der fortsat er væsentlige udfordringer – særligt i forhold til det omfattende og ofte usynlige arbejde, der endnu ikke i tilstrækkelig grad kompenseres,” siger Marie Thams.

Læs rapporten her.

Kulturmonitor bringer i dag en artikel med udgangspunkt i rapporten (bag betalingsmur).

 

Foto øverst: Gerda Thune Andersen-udstilling på Den Frie i forbindelse med tildelingen af hædersprisen fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 2024. Foto: David Stjernholm

«
»