Ny bog slår et slag for kulturpolitikken

04.06.19 | Nyheder

Kulturen er blevet underlagt en new public management-tankegang. Alt skal være målbart og helst give overskud. Ideen om kunst som et frirum har trange kår i dette regime, mener Merete Sanderhoff, der er aktuel med ny bog om kultur, dannelse og kulturpolitikkens betydning.

I bogen ’Et spørgsmål om kultur – kulturpolitikken til debat’, der er på vej fra Gads Forlag, interviewer Merete Sanderhoff 42 kunstnere, kulturarbejdere og politikere om, hvorfor kunst og kultur – og kulturpolitik – er vigtig.

Blandt de interviewede er billedkunstnerne Jeannette Ehlers, Simone Aaberg Kærn og Olafur Eliasson, samt en lang række andre kunstnere, kulturarbejdere og politikere, blandt andre Gitte Ørskou, Knud Romer, Kasper Holten, Rane Willerslev, Mette Bock, Jane Sandberg og Marianne Jelved, der alle giver deres bud på, hvorfor kunst, kultur og kulturpolitik er væsentligt.

”I Sverige opfostrer man i langt højere grad end herhjemme ungdommen med kunst.  Man skal tage kunsten mere alvorligt, fra børnene er små. Det skal ikke bare være sådan et halvseriøst tilvalg i skolen, men en fast bestanddel på niveau med dansk og engelsk. Det er en måde at inkorporere kultur i vores mentalitet. Undervisningen i kunstneriske og kreative fag er i den grad blevet nedprioriteret de seneste mange år.”
Billedkunstner Jeannette Ehlers i Et spørgsmål om kultur – kulturpolitikken til debat.

Kunsten ind i valgkampen
Merete Sanderhoffs højaktuelle bog, der har officiel udgivelsesdato 11. juni, lander midt i debatten om, hvorfor kulturpolitik fylder så lidt i valgkampen. At partierne ikke har mere fokus på kunstens og kulturens betydning bekymrer forfatteren, der er uddannet i kunsthistorie og til daglig er inspektør og seniorrådgiver på Statens Museum for Kunst.

”Når kulturen stort set ikke optræder i politikernes valgprogrammer, er det ikke underligt, hvis folk generelt har mistet føling med kulturens betydning for de større dagsordener i samfundet. Ville det ikke være rimeligt at give os en klar politik for kulturen at forholde sig til, frem for blot et umuligt dilemma mellem adgang til hofteoperationer eller kulturelt indhold i tilværelsen?” skriver hun bl.a. i bogen.

I et stort interview med Berlingske Tidende fortæller hun bl.a.:

”Mange af dem, jeg har interviewet, siger, at en økonomisk tankegang dominerer kulturområdet. Men de senere år har flere og flere påpeget, at vi må værne om vores kultur og sprog, for ellers forsvinder vores fællesskab. Kulturpolitik er vigtig og skal komme fra de folkevalgte, for ellers bliver kulturudbuddet primært udstukket af de globale markedskræfter og de private fonde, som vi er glade for, men som jo ikke er folkevalgte. Selve det at blive en borger, der kan træffe et politisk valg, kommer af den kulturelle dannelse, som man gennemgår som menneske. Kulturens og kunstens rum er principielt apolitisk, og det er der, man kan begynde at gøre sig ideer om, hvilket samfund man vil leve i.”

”En af udfordringerne i Danmark er, at der ikke er tradition for, at politikerne har en stærk mening om kultur. Det hænger sammen med, at kulturen nedprioriteres i skolen og i uddannelsessystemet, og at der ikke er en særlig levende tradition for offentlig kulturdebat.”
Billedkunstner Olafur Eliasson i Et spørgsmål om kultur – kulturpolitikken til debat.

Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, er en af de medvirkende i Merete Sanderhoffs bog. På spørgsmålet om, hvilken værdi, kultur skaber, svarer han:

”Det, kultur tilfører samfundet, er en særlig form for rigdom, som jeg vil kalde et basalt overskud. Det er det samme overskud, man som noget af det første forsøger at genfinde i lande, som har været hærget af krig eller hungersnød. I det øjeblik man komme ud på den anden side – hvor man som samfund har fået sin sult tilfredsstillet, hvor man igen trygt kan gå ned på markedet og købe mad, eller sende sine børn i skole bare et par timer om dagen – vil der være nogen, der begynder at tegne, spille musik, opføre teater eller studere historie, og så er der nogen, der begynder at tænke og stille spørgsmål om fremtiden. Uden kunst og kultur, og uden de oplevelser og erfaringer, vi får her, bliver til maskiner, der blot gentager hvad vi allerede ved.”

”Jeg vil gerne slå et slag for, at kunst kan noget i sig selv. Et digt behøver ikke forhindre bombningen af Nørreport Station – selvom jeg faktisk tror, det godt kan gøre det – men det er vigtigt at beskytte de mere introverte værker. For i virkeligheden har de allerstørst værdi. I et samfund som det danske, hvor vi er beskyttede på mange niveauer, kan vi lade det skrøbelige få plads. Det giver diversitet og liv til samfundet.”
– Billedkunstner Simone Aaberg Kærn i Et spørgsmål om kultur – kulturpolitikken til debat.

Særligt inspireret blev Merete Sanderhoff af bogens yngste deltager, 21-årige Elisabeth Holstein, der i bogens afsluttende interview siger:

”Kunsten bidrager grundlæggende til det at være menneske og fungere i et samfund – at blive samfundsborger. Det er svært at begribe, at politikerne ikke vil prioritere kulturen og faktisk sætte den højest på dagsordenen, for det at dyrke kunst og kreativitet er jo i egentlig forstand dannelse. De vil gerne have engagerede, dannede samfundsborgere, så hvorfor ikke begynde der, hvor det bedst kan hentes?”

Merete Sanderhoff: Et spørgsmål om kultur. 276 sider Forlagets pris: 249,95 kr. Udkommer d. 11. juni 2019.

close

Nyt fra BKF direkte i din indbakke

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund. Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.