Læs Fagbladet Billedkunstneren #4 2025
Indhold
Billedkunstnere har et ansvar for at bruge mindre mængder af plast, akryl og andre CO2-belastende og giftige materialer, mener billedkunstner Malene Bang. Hun er lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og leder akademiets laboratorie for plast og bæredygtige materialer. ”Materialevalget er en stor del af at lave et værk. For i det valg ligger der også et fravalg, der siger en masse om processen, værket og kunstneren,” siger hun.
I modsætning til den kolde krig eller andre kriser, som har fået tidligere generationer til at frygte et nært forestående kollaps, er den økologiske krise potentielt nærværende i alle hverdagens store og små valg, skriver billedkunstner Hannah Toticki i et personligt essay om at lave kunst i en klimatid: ”Jeg finder håb i at forestille mig, at tingene kan være anderledes,” skriver hun.
En lovende forespørgsel fra en samler om et muligt køb af hendes værker blev begyndelsen på næsten to års mareridt for billedkunstner Signe Heinesen, hvor hun bliver stævnet for retten i München. ” Hele sagen har været så skræmmende og alvorlig og har fyldt så meget både mentalt og arbejdsmæssigt, og den har ikke været befordrende for min lyst til at udtrykke mig kunstnerisk,” siger hun.
Kunstnerparret Sonja Lillebæk Christensen og Christian Schmidt-Rasmussen har så mange gode råd til yngre kunstnere, at de kunne skrive en bog om det. Men selvom det både er problematisk at være kunstner og at være gift, skal man ikke have ondt af sig selv, siger de: ”Når man har valgt det her erhverv, må man erkende, at man må vælge noget fra.”
I den sene del af deres arbejdsliv har kunstnerparret Eva Miklos og Henrik Miklos Andersen skabt et kunstnerrefugium i Piemonte i Italien. Ikke for at lade sig pensionere, tværtimod: ”Det handler om at få en anden form for frihed til at lave nogle andre kunstrelaterede ting, som vi kan fortsætte med i mange år,” siger de.
Kunstnerisk praksis stopper sjældent ved pensionen — mange arbejder videre hele livet, og dette livslange engagement vil BKF gerne fremhæve og fejre. Derfor starter forbundet nu en ny tradition: Alle medlemmer, der fylder 80 år, modtager et lille kunstværk som en værdsættelse og formel anerkendelse af deres mangeårige bidrag til kunsten og til forbundet. Læs om initiativet og se navnene på de første 169 modtagere af hædersbevisningen.
Hvordan skaber vi rammer, hvor alle billedkunstnere — uanset funktionsvariationer eller handicap — kan deltage på lige fod i kunstlivet? Det spørgsmål er udgangspunktet for udviklingen af BKF’s tilgængelighedsdokumenter, der er et nyt redskab, som nu lanceres. Vi har talt med billedkunstner Anna Walther og kunstnerisk leder på Rønnesbækholm Lotte Juul Petersen om, hvorfor der er behov for et sådant initiativ.
I Kunstnerens værksted møder vi denne gang billedkunstner, Annette Sjølund, der har atelier på Stevns i en gammel præstegård omgivet af marker, stynede piletræer og levende hegn, mens dette nummers nye medlem er Ingunn Fjola Ingthorsdottir, der kommer fra Island, men sammen med sin kunstnermand Helgi Vignir Bragason har købt en gammel gård på Møn, hvor de har oprettet et atelier, men også har planer om at starte et internationalt residence og udstillingssted.
Og endeligt takker Marie Thams i dette nummers leder for at blive genvalgt som forperson ved BKF’s generalforsamling i november. Hun skriver blandt andet:
”Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet og er stolt af de milepæle, vi allerede har nået – ikke mindst i arbejdet for et mere mangfoldigt kunstfelt og ved at synliggøre, hvordan kunsten spiller en vigtig rolle i samfundet og i aktuelle udfordringer som klimakampen. De kommende år bliver mindst lige så vigtige. Vi har brug for et markant løft af kunstnernes vilkår. Alt for mange billedkunstnere lever på baggrund af forældede og utilstrækkelige økonomiske ordninger. Det er ikke holdbart, hverken for kunsten eller for dem, der skaber den. I BKF vil vi arbejde for et mere retfærdigt og tidssvarende økonomisk fundament for kunstnere i Danmark.”
God fornøjelse.