Et kunstråd er en institution eller et organ, der typisk er etableret på kommunalt niveau, og har til formål at fremme kunst og kultur i kommunen. Rådene beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver, herunder rådgivning af kommunen i forbindelse med kunstprojekter, administration af midler til kunstneriske aktiviteter og projekter, samt koordinering af kunstneriske initiativer i det offentlige rum.
Generelt retter kunstråd sig mod at styrke kunstens tilstedeværelse og indflydelse i samfundet ved at tilbyde støtte til kunstnere, facilitere kunstneriske aktiviteter og projekter, samt rådgive beslutningstagere og interessenter om kunstrelaterede spørgsmål. Rådene arbejder ofte på tværs af sektorer og samarbejder med forskellige interessenter såsom kunstnere, kulturinstitutioner, skoler, foreninger og det offentlige.
Listen er under løbende revidering. Tilføjelser/rettelser modtages meget gerne på kmfp(a)bkf.dk.
Assens Kunstråd er et kommunalt råd, hvis formål er at styrke kunst og kultur i Assens Kommune gennem initiativer, der fremmer udviklingen af kunsten, og gennem rådgivning af kommunen i forbindelse med kunstprojekter.
Bornholms Regionskommune Kunst- og Kulturhistorisk Råd arbejder for at understøtte udviklingen af det bornholmske kulturliv. Rådet yder bl.a. rådgivning til kommunen i kunstneriske, kultur- og naturhistoriske spørgsmål og administrerer en pulje til aktiviteter inden for de nævnte fagområder.
Kunstrådet koordinerer kunsten i Egedal Kommune og rådgiver det politiske niveau om kunstforhold.
Billedet ovenfor viser et kunstprojekt skabt af Bureau Detours, der har skabt et farvefyldt værk, som er placeret i relation til den nye multihal på Søhøjskolen. Værket blev indviet i forbindelse med åbningen af Multihuset i foråret 2023. Kunstrådet har ydet rådgivning i forbindelse med byggeriet.
Kunstudvalget står for udsmykningen af kommunale arealer og institutioner. Udvalget skal tage initiativer til og stille forslag til kunstnerisk udsmykning i og ved kommunale ejendomme og arealer.
Faxe Kommune har oprettet et kommunalt billedkunstråd med det formål, at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen.
I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi et statsanerkendt Billedkunstråd, der rådgiver kommunen i kunstfaglige spørgsmål. Rådet består af fagligt dygtige repræsentanter indenfor kunstverdenen og arbejder aktivt for, at kunsten skal blive en del af hverdagen for kommunens borgere.
Kunstrådet er rådgivende for Kulturudvalget og byråd i forbindelse med de kunst- og udsmykningsprojekter, der opstår som resultat af Byrådets beslutning om at afsætte 1 % af byggesummen ved anlægs- og byggeprojekter på over 5 mio. kr. til kunst og udsmykning. Kunstrådet er derudover ansvarligt for indkøb af kunst til det offentlige rum.
Foto: George Koutsouris, Farver i bevægelse, 2025. Værket er blevet initieret og tilvejebragt af kunstrådet og finansieret ud fra en 1% princip ordning og i forbindelse med renovering af Kokkedal Skole og opførelse af Gymnastikkens Hus.
Guldborgsund Billedkunstråd er dannet med det formål at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen.
Ikast-Brande Kommunes Billedkunstråd er dannet med det formål at sikre høj kunstnerisk kvalitet i
forbindelse med kunstnerisk udsmykning i Ikast-Brande Kommune, samt sikre vedligeholdelsen af den
kunstneriske udsmykning i kommunen, som ikke er ejet af private eller selvejende institutioner.
Rådet for Visuel Kunst har til opgave at støtte billedkunstneriske projekter af høj kvalitet og at indkøbe kunst til kommunen.
Lejre Billedkunstråd er et aktiv råd der støtter op om udviklingen af Billedkunst i kommunen. Rådet er med til at understøtte at såvel børn, som unge og voksne får adgang til kunstneriske oplevelser i det offentlige rum af stor kvalitet samt at støtte op om den lokale kunstarena.
Ovenstående billede viser værket SUVERÆN af kunstnergruppen benandsebastian, 2022. Værket står opført i Herthadalen ved Lejre og er bl.a. støttet af billedkunstrådet.
Billedkunstrådet i Lemvig Kommune blev etableret i maj 2013 af Familie- og Kulturudvalget i Lemvig Kommune med det formål, at styrke den professionelle billedkunsts potentiale i Lemvig og yde faglig rådgivning i forbindelse med større billedkunstneriske projekter i kommunen.
Middelfart Billedkunstråd har til formål at fremme den professionelle billedkunst i kommunens offentlige rum og at rådgive kommunen i forbindelse med nye anlægsprojekter.
Billedkunstrådet støttede udsmykningsprojektet Sommerfugletræet af kunstner Karoline H Larsen, 2025, i forbindelse med renoveringen af Tingløkkeskolen. Fotograf Rune Brandt.
Ringsted Billedkunstråd skal gøre offentlige rum til mere end kun fysiske rammer. Kunst må godt ”larme” og ”forstyrre” lidt og på den måde skabe eftertanke, inspirere og aktivere.
Formålet med Ringsted Billedkunstråd er et ønske om at fremme samtidskunst i Ringsted Kommune. Rådet skal medvirke til at give borgerne mulighed for at møde samtidskunst af høj kunstfaglig kvalitet i forskellige sammenhænge.
Kunstråd Skanderborg er dannet med det formål at være en kvalificerende part. Kunstrådet rådgiver Byrådet og administrationen i billedkunstneriske spørgsmål, eksempelvis når Skanderborg Kommune indkøber kunst og gennemfører større kunstprojekter, samt ved nybyggeri eller renoveringsarbejder, hvori der indgår kunstnerisk udsmykning.
Billedkunstrådet i Skive Kommune er med til at løse opgaver om kunst i det offentlige rum på hele Skiveegnen – og giver gerne råd og vejledning til både private og institutioner.
Billedkunstrådets formål er at styrke den professionelle billedkunsts potentiale i Syddjurs Kommune, støtte initiativer der fremmer udviklingen af billedkunsten og vejlede i forbindelse med større billedkunstneriske projekter. Billed-kunstrådet skal bidrage til øget synlighed omkring kunstnere i Syddjurs Kommune.
Billedkunstrådet har desuden et mål om at opnå tidlig inddragelse i kommunens planlægningsprocesser og byggeprojekter, for på den måde at sikre et stærkt sammenspil mellem kunst og arkitektur i byrummet.
Visionen for Tønder kommunale Billedkunstråd er, at understøtte indsatsen for at højne kvaliteten af kunsten i det offentlige rum i Tønder Kommune.
Det skal ske via rådgivning, vidensdeling og rådets engagement.
Kunstudvalget har til opgave at styrke og udvikle kommunens arbejde med samtidskunst, kunst i det offentlige rum og lokale kunstinitiativer. Udvalget skal rådgive Varde Kommune på et højt kunstfagligt niveau og være med til at skabe rammer for, at kunsten får en tydeligere rolle i byudvikling, kultur og hverdagsliv.
Billedkunstrådets formål er at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen.
Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune fungerer som bindeled mellem aktører på kunstområdet og Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på at fremme og styrke kunstlivets vilkår i kommunen.
Kunstudvalgets formål er at administrere de af Aalborg Byråd afsatte midler til indkøb af billedkunst, fordele indkøbt kunst og udøve ejerrådigheden på kommunens vegne.
Kunstudvalget er kommunens rådgivende organ i billedkunstneriske spørgsmål, herunder også ved udsmykningsopgaver af kommunale bygninger. Kunstudvalget rådgiver efter anmodning kommunens stående udvalg, økonomiudvalget og byrådet.
Værket Beboerne er af Lea Gulditte Hestelund, Gigantium Stationsplads. Opført i 2024 i forbindelse med kunstprojektet Kunst til Plusbussen.
Foto: Rikke Ehlers Nilsson