Har du indenfor de seneste tre år gennemført et kunst-undervisningsprojekt/forløb for børn og unge?
Tog projektet udgangspunkt i natur, naturvidenskab, landskaber, geologi eller andre naturforhold og foregik det helt eller delvist udenfor?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Nyt inspirationskatalog med fokus på æstetiske læreprocesser
Vi er i gang med at udvikle et digitalt inspirationskatalog, der samler eksempler på kunstbaserede undervisningsforløb med relevans for UNESCO-steder i Rigsfællesskabet.
Kataloget skal inspirere UNESCO stederne til, hvordan æstetiske læreprocesser kan bidrage til at skabe viden om og engagement til UNESCO stederne.
Vi søger derfor eksempler på kunstprojekter, hvor læring og undervisning har været en central del af projektet. Det kan f.eks. være forløb gennem Huskunstnerordningen, workshops, skoleforløb eller andre kunstpædagogiske projekter.
Kriterier
Vi leder efter projekter der:
– er gennemført inden for de seneste 3 år
– har haft et undervisnings- eller læringsforløb som en central del af projektet
– har været rettet mod elever i folkeskoler, ungdomsuddannelser eller gymnasier
– har fundet sted udendørs eller arbejdet aktivt med natur, landskaber, geologi eller andre naturforhold
– være gennemført af en professionel billedkunstner
Hvad skal du indsende?
Send os følgende materiale:
– 1-2 gode billeder fra projektet
– En ultra kort beskrivelse af projektet (maks. 4-5 linjer), herunder:
- målgruppe
- geografisk placering
- læringsmæssigt fokus
- eventuelle samarbejdspartnere
- Dine kontaktinformationer
Materialet sendes til Nis Rømer på nirgr@holb.dk senest d. 21. august 2026.
Udvælgelsesproces
- – 28. august 2026:
Kuratorteamet gennemgår de indsendte projekter og udvælger 5-6 projekter til kataloget.
Kuratorteamet består af billedkunstner Nis Rømer og kunsthistoriker Karen Mette Fog Pedersen.
- august 2026
De udvalgte projekter kontaktes med henblik på uddybende informationer og yderligere billedmateriale.
Efterår 2026
Inspirationskataloget færdiggøres og publiceres digitalt.
Honorar
De 5-6 udvalgte projekter honoreres med 1.000 kr. inkl. evt. moms hver for medvirken i kataloget. Honoraret dækker, den tid, der bruges på at dele relevant materiale og information med kuratorteamet.
For brug af billeder afregnes der særskilt efter VISDA’s vejledende satser for e-bøger. Den aktuelle sats er 791,25 kr. inkl. moms pr. værk i oplag op til 500 eksemplarer.