Expired: OPEN CALL KP21-digital 10.-17. januar 2021

15.12.20 | Opslagstavle

KP21-digital
– nyskabelse i KP

Hvad pokker er nu det?

Det er blevet tydeligt, at Covid-19 krisen har synliggjort et potentiale for kunst på digitale platforme. Det ønsker KP at videreudvikle – dels pga. den udvidede rækkevidde en online udstillingsplatform muliggør, og dels for at fremme og udbrede den digitale kunst i Danmark.

Den digitale kunst kan tilbyde en essentiel mulighed for at reflektere over vores samtids måske mest markante paradigmeskifte – fra en analog til en digital æra – igennem kunsten. Den arbejder på mediernes egne præmisser og er derved et vigtigt aspekt i forståelsen af og kulturdannelsen i den digitale æra.

Denne digitale dannelse beror på værker, der er skabt til virtuelle platforme og internettet. Dvs. at værkerne er skabt med digitale værktøjer og præsenteres på digitale platforme, hvilket IKKE er at forveksle med digitaliseret kunst, der kan være affotograferinger af analoge kunstværker, der evt. udstilles i gallerier på internettet.

>> Vejledning og betingelser KP21-digital

I 2021 bliver der IKKE en KP21 man kan indsende værker til, idet Kunsthal Aarhus’ udstillingsrum er reserveret KP20 og SPRING20, der sidste år blev udskudt til 2021.