Open Call: Sønderborg Kommune. PÅ VANDET.

30.03.23 | Opslagstavle

VISION I /Open Call

Kunst, Design og Arkitektur kan udfordre det gængse, skabe nye ideer og udvide grænserne for anderledes tilgange til det vi kender. Med VISION I ønsker Sønderborg Kommunes Kunstråd at skabe et fremtidigt eksperimentarium for kunstnerisk nytænkning i det offentlige rum. VISION afholdes hvert andet år, første gang i 2023.

OPEN CALL: PÅ VANDET

Sønderborg Kommune er rig på bugt, bælt, sund og sø – og har Danmarks længste kyststrækning. Vi ønsker ideer til et midlertidigt værk, der forholder sig åbent til lokationen ’vand’. Et værk, der kan flyde, ligge til kaj, skvulpe i vandkanten, spejle sig i søen eller noget helt andet.

FORMAT

En idéskitse til et nyt og udfordrende værk. Ingen rammer eller begrænsninger i denne idéfase.
Vi ønsker at blive udfordret, overrasket og pirret med ideer, der kan skabe debat om kunsten i det offentlige rum!

PRAKTIK

Et skitseprojekt indsendes som en PDF (tegning, tekst, fotos etc.) til kulturogevent@sonderborg.dk, emne: Open Call: På Vandet.

Ideforslag KAN dog afleveres eller sendes som A2-plancher og eventuelt model, på Kunstskolens kontor på Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.

De 25 bedste ideer printes i A2 og vises i Multikulturhusets udstillingsrum RADAR. Fernisering fredag den 23.6.23 kl.16.30. Udstillingen slutter lørdag den 5.8.23.

Deadline for indsendelse af forslag er torsdag den 8.6.23 kl. 23.59.

Sønderborg Kommunes Kunstråd indkøber bedste forslag for 15.000 kr./1875 Euro. Yderligere 2 forslag indkøbes for 5.000 kr./625 Euro.

For yderligere information kontakt venligst formanden eller næstformanden i Sønderborg Kommunes Kunstråd:
Thomas Lunau, tlun@sonderborg.dk, +45 2833 3635, Søren Møller, smsonderborg@gmail.com, +45 4295 5654.

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund.

Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.