OPEN CALL: Sounds of the Future Residency

01.08.22 | Opslagstavle

Ansøg om op til 3 ugers residency med et arbejdslegat på 10.000 dkr. om ugen, egen atelierplads, adgang til lydstudier, lyd udstyr og værksteder, indkvartering i Sound Art Labs kunstnerlejlighed, sparring, netværk mm. Call’et er åbent for kunstnere med tilknytning til den danske lydkunst scene, og skal støtte projekter og kunstnere med fokus på udvikling og udforskning inden for lydkunst.

Sound Art Lab, SPOR festival, Struer Tracks og Dansk Komponistforening udbyder i samarbejde 4 nye residencies med fokus på udvikling inden for lydkunst.
Ved første open call fik de danske lydkunstnere Katrine Amsler og Louise Foo hver tildelt et ophold. Næste ansøgning runde har deadline d. 1 september, 2022, hvor yderligere 2 residencies vil blive uddelt.


Hvad skal ansøgningen indeholde:

  • Kort beskrivelse af dit projekt, motivation og hvordan du arbejder med udvikling og udforskning i din praksis. (maks. 1 side)
  • CV (pdf på max. 2 sider)
  • Portfolio (pdf på max. 10 sider) inkl. eksempler på lydværk hvor relevant (som links)
  • Vigtigt: Angiv antal uger, samt hvornår du ønsker at være i residency i ansøgningsteksten, du må gerne foreslå flere forskellige ønsker. Residency’et skal afvikles indenfor 2022, og kan deles op i 2 perioder.

Obs. For at ansøge skal du logge dig på KODAs onlinesystem med dit Nem ID. Er du fra Færøerne eller har udenlandsk statsborgerskab, skal du henvende dig på telefon nr. +45 3330 6320 for at få et login i god tid inden ansøgningsfristen .

 

Deadline 1. september, 2022

Se mere og ansøg her…

Sounds of the Future Residency er lavet i samarbejde mellem Sound Art Lab, SPOR festival, Struer Tracks og Dansk Komponistforening. Residency programmet er støttet af KODA Kultur og udbydes som en del af projektet ’Fremtidens lydkunst i Region Midtjylland’ støttet af Region Midtjyllands Kulturpulje.