Siden 1987, hvor Bibliotekssalen åbnede i sin nuværende form, har Rundetaarn været et kulturcentrum med et varieret program bestående af en kombination af skiftende udstillinger og kulturarrangementer som koncerter, festivaler og events. Bibliotekssalen har huset mere end 270 udstillinger.
Rundetaarn annoncerer nu et Open Call for ansøgninger om en udstillingsperiode i Bibliotekssalen i 2025.
Rundetaarn har fornyet sine udstillingsbetingelser i 2022, og inviterer nu kunstnere, designere, arkitekter, formidlere og forskere inden for historie, naturvidenskab og humaniora, tværfaglige samarbejder, udstillingsgrupper o.a. til at søge om en udstillingsperiode.
OBS! Der er deadline for ansøgning om en udstillingsperiode i 2025 den 1. november 2023 kl. 23:59.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er én gang årligt. Ansøg om en udstillingsperiode i 2025 inden 1. november 2023 kl. 23.59.
Alle ansøgninger om udstillinger i Rundetaarn skal godkendes af Rundetaarns bestyrelse.
Læs OPEN CALL og udstillingsbetingelser her
Bestyrelsen ønsker at modtage materiale digitalt med beskrivelse af idé, udformning og begrundelse for udstillingens relevans i Rundetaarn. Ansøgninger sendes til programchef Ditte Marie Lund, hvorefter ansøgningerne behandles og pladserne fordeles.
Inden ansøgningen indleveres, kan Rundetaarn besvare alle praktiske spørgsmål og guide i ansøgningsprocessen. Ansøgere er også velkomne til at komme forbi og opleve rummet.
Læs mere om de kulturelle aktiviteter i Rundetårn, formidling, bibliotekssalens arkitektur og opsætning af udstillinger på Rundetårns hjemmeside.
Ansøgninger og spørgsmål stiles til:
Programchef Ditte Marie Lund, dml@rundetaarn.dk
Opsætning:
Udstillingstekniker Jeppe Sørensen, js@rundetaarn.dk