Jeg føler mig meget heldig, når jeg har tid i mit atelier. At træde ind i mit rum, hvor intet er skrevet i sten – hvor alt er muligt! Når jeg går derind, omslutter stilheden mig, og jeg oplever mig selv trække vejret og tænke på en måde, der er så anderledes end det ’normale liv’ uden for dette rum.

Min familie og jeg flyttede fra København til Maribo på Lolland i 2013. Mit første atelier her var i den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing – der havde jeg et enormt åbent rum, hvor jeg virkelig kunne sprede mine vinger – men om vinteren var det meget koldt, og på trods af det store rum med højt til loftet og godt lys, var dørene af standardstørrelse, og det lå på første sal, hvilket gav nogle begrænsninger.

I 2015 besluttede vi at ombygge og lave et atelier i et af vores udhuse. Vi har to andre udhuse; det ene blev et værksted med maskiner, værktøj og en trykpresse, og det tredje bruges til opbevaring. Jeg må indrømme, at jeg nogle gange har et had-/kærlighedsforhold til mit atelier, for det er lidt småt og opdelt i tre rum. Men om sommeren har jeg hele haven og det overdækkede område under carporten til rådighed, og samlet set kan jeg lave relativt store kunstværker, når jeg ønsker det og har brug for det.

At have et atelier hjemme har sine fordele – jeg er god til at skærme mig fra hverdagens gøremål. Nogle gange finder jeg faktisk disse små pauser, som at hænge vasketøj op eller tømme opvaskemaskinen, som gode pusterum; mens jeg udfører disse hverdagsopgaver, kan mine tanker stadig være i arbejdsprocessen, og jeg vender tilbage med friske øjne og tanker.

Det, jeg virkelig sætter pris på ved mit atelier, er, at jeg er alene. Indtil vi flyttede til Lolland, var jeg altid en del af et atelierfællesskab, hvilket dengang også var meget vigtigt for mig, og jeg har opbygget fantastiske forbindelser, mange af dem er stadig relevante i dag. Nu nyder jeg virkelig at kunne udtrykke mine tanker i mit eget rum, hvor ingen behøver at se mit arbejde, før jeg er klar til at vise det frem.

Når det er sagt, er det virkelig vigtigt at få feedback og råd udefra. Det handler om at finde en balance, hvor man bliver mere sikker på, at de valg, man træffer om sine værker, er rigtige, og samtidig undgår at sidde fast – eller gøre som en hund der jager sin egen hale.

Jeg kan kun råbe “halleluja” til internettet og mobiltelefoner. Ikke nok med at man kan få alle de materialer, man ikke kan finde lokalt, med et klik, men det bliver også (mod betaling) sendt til døren! Det er også dejligt, at jeg kan tage et billede eller foretage et videoopkald med en kunstkollega, det være sig i Danmark eller i udlandet, for at spørge til råds.

Med Femern-tunnelen under opførelse og de muligheder, den bringer, ved jeg, at der kommer flere professionelle kunstnere til Lolland. Det var en af grundene til, at vi valgte at flytte hertil, så det er godt at se, når planerne begynder at give mening. Jeg har også skabt mange forbindelser til tyske kunstnere, især i Slesvig-Holsten.

Jeg kan godt lide at arbejde på flere ting i mit arbejdsområde (det er her, mit atelier kan virke småt og rodet, når jeg er i flow), men jeg kan lide at arbejde med både 2D- og 3D-værker samtidig. Jeg er også noget af en samler og elsker ready mades. Jeg lavede engang et selvportræt, hvor jeg var et egern.

En god dag i atelieret er, når jeg kommer ud med en følelse af vægtløshed og glæder mig til at fortsætte.