Printer’s Proof-kursus: Hårdgrundsætsning og akvatinte på kobber

15.10.25 | Kursuskalender

Et tre-dages kursus i hårdgrundsætsning kombineret med akvatinte på en enkelt kobberplade under vejledning af Printer’s Proofs Master Printer Kell Johan Frimor.

Kurset henvender sig til alle niveauer og tager udgangspunkt i den enkelte kursists kendskab til kobbergrafikken.

Hvad du kan forvente af kurset:

  • En introduktion til teknikkerne samt materialer, papir og værktøjer.
  • En vejledning om slibning og finpolering af kobberpladen.
  • Trin for trin affedtning af kobberpladen.
  • En vejledning om anvendelse og påføring af hårdgrund samt dækning af pladens bagside før ætsning.
  • Trin-for-trin vejledning om, hvordan man overfører en tegning til hårdgrunden.
  • Vejledning i brugen af de forskellige ætsenåle samt alternative tegne-/ ridseredskaber.
  • Vejledning til akvatintebestøvning af kobberplade i akvatinteskab samt manuel bestøvning.
  • Lær om de forskellige akvatinteteknikker så som sukkerakvatinte, spit bite akvatinte, splatterakvatinte, spraymalingakvatinte etc.
  • En trin-for-trin vejledning til at lave en ætsenøgle med tonale værdier samt tider til brug for fremtidige projekter.
  • Udstopning og korrektur – en trin-for-trin vejledning om ætsegrunde, markører, malerpenne og litokridt.
  • Trin for trin vejledning om fjernelse af hårdgrund og akvatintepulver samt i hvordan man efterbehandler en kobberplade når ætsningen er afsluttet.
  • Lær hvordan du blander og konditionerer dybtrykssværte til de forskellige teknikker.
  • Lær, hvordan du aftørrer en kobberplade samt alternative aftørringsmetoder og deres anvendelse.
  • En vejledning om klargøring og fugtning af bøttepapir inden trykning samt håndtering af fugtigt papir under selve trykprocessen.

 

Kursusinformation:

Inden kursusstart kan der kan tilkøbes en materialepakke indeholdende en kobberplade på 24 x 18

cm, tarlatan og papir. Ætsenåle og pensler kan lånes på værkstedet.

Dato: 17. – 19. november 2025. Der undervises alle tre dage kl. 10-16

Sted: Printer’s Proof, Værkstedvej 32, 2500 Valby

Tilmelding: info@printers-proof.dk

Antal deltagere: 5 kursusdeltagere

Pris: 2.700 kr