Printer’s Proof-kursus: Hårdgrundsætsning og akvatinte på kobber

10.02.25 | Kursuskalender

Kursus i hårdgrundsætsning og akvatinte på kobber

Et tre-dages kursus i hårdgrundsætsning kombineret med akvatinte på en enkelt kobberplade under vejledning af Printer’s Proofs Master Printer Kell Johan Frimor.

Kurset henvender sig til alle niveauer og tager udgangspunkt i den enkelte kursists kendskab til kobbergrafikken.

 

Hvad du kan forvente af kurset:

En introduktion til teknikkerne samt materialer, papir og værktøjer.

En vejledning om slibning og finpolering af kobberpladen.

Trin for trin affedtning af kobberpladen.

En vejledning om anvendelse og påføring af hårdgrund samt dækning af pladens bagside før ætsning.

Trin-for-trin vejledning om, hvordan man overfører en tegning til hårdgrunden.

Vejledning i brugen af de forskellige ætsenåle samt alternative tegne-/ ridseredskaber.

Vejledning til akvatintebestøvning af kobberplade i akvatinteskab samt manuel bestøvning.

Lær om de forskellige akvatinteteknikker så som sukkerakvatinte, spit bite akvatinte, splatterakvatinte, spraymalingakvatinte etc.

En trin-for-trin vejledning til at lave en ætsenøgle med tonale værdier samt tider til brug for fremtidige projekter.

Udstopning og korrektur – en trin-for-trin vejledning om ætsegrunde, markører, malerpenne og litokridt.

Trin for trin vejledning om fjernelse af hårdgrund og akvatintepulver samt i hvordan man efterbehandler en kobberplade når ætsningen er afsluttet.

Lær hvordan du blander og konditionerer dybtrykssværte til de forskellige teknikker.

Lær, hvordan du aftørrer en kobberplade samt alternative aftørringsmetoder og deres anvendelse.

En vejledning om klargøring og fugtning af bøttepapir inden trykning samt håndtering af fugtigt papir under selve trykprocessen.

Lær om tørring af de færdige tryk kobbertryk samt trimning af kanter.

 

Kursusinformation:

Inden kursusstart kan der kan tilkøbes en materialepakke indeholdende kobberplade (24 x 18 cm), tarlatan og papir.

Ætsenåle og pensler kan lånes på værkstedet.

 

Dato: 28.- 30. april 2025. Der undervises alle tre dage kl. 10-16

Sted: Printer’s Proof, Værkstedvej 32, 2500 Valby

Tilmelding: info@printers-proof.dk 

5 kursusdeltagere

Pris: 2.700 kr.

OBS! I tilfælde af at der ikke kommer nok tilmeldinger, forbeholder vi os retten til at aflyse kurset.