Rejselegater gennem Culture Moves Europe

30.10.25 | Støtte

Få rejselegater gennem Culture Moves Europe

Ansøgningsfrist: Den sidste dag hver måned t.o.m. 30. april 2026

Et nyt rul med Creative Europes særskilte mobilitetsindsats Culture Moves Europe er gået i gang fra 1. oktober.

Culture Moves Europe giver tilskud til faglige rejser i Europa, hvor man som kunstner eller kulturmedarbejder kan tage på et ophold i et andet land for at samarbejde med en partner. Det er den eneste pulje, som kan søges af enkeltpersoner.

Puljen er åben i et halvt år ad gangen med månedlige frister. Et mobilitetsprojekt kan tidligst starte to måneder efter den førstkommende ansøgningsfrist.

Med genåbningen af puljen er støttebeløbene til rejser og ophold blevet hævet.

Tips til dig, der vil søge støtte:
✔️ Lad være med at vente til sidste frist! Der er altid flest om buddet ved den sidste ansøgningsfrist (dvs. 30. april 2026), men samme beløb i puljen som til de foregående. Det betyder, at chancen for at få støtte er markant højere, hvis du søger tidligt i perioden.

✔️ Læs puljebeskrivelsen grundigt og sørg for at målrette dit projekt! Du kan kun søge én gang i puljeåbningsperioden (dvs. frem til 30. april), så sørg for at ansøgningen lever op til alle krav.

✔️ Få endelig et par ekstra øjne på ansøgningen – andre kan ofte få øje på noget, du har overset i skyndingen.

Læs mere og søg

Foto:

© European Union